Årets sjette torsdag samt dermed også den 28. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han femten kilometer, bagefter tog han frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en nogenlunde hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfulde altså 48 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl og Netto på Københavnsvej, Kiwi Mini Pris i Dommervænget, hvor jeg bandt andet købte en lille lyskæde, samt Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.
Jeg har hygget mig med migræne lige siden jeg stod op i morges og selv om jeg sov i næsten to timers i formiddags, var jeg nødt til at sove det meste af eftermiddagen væk, for jeg gik i seng lige efter jeg havde spist min frokost og jeg stod ført op, lige før min Skat gik i gang med at tilberede aftenens menu.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.