Årets ottende søndag samt dermed også den syvende weekend efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er stort set blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver, for da min Skat stadigvæk er syg og jeg er træt, blev vi enige om, at denne søndag primært skulle bruges på næsten kun det, vi havde allermest løst til at foretage os, så min Skat har det meste af dagen ligget i sin seng under sin dyne og jeg har det meste af dagen hæklet på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.

Dertil kommer, at vi begge to har været ud at løbe, men vi løb kun mine 1.000 meter, hvorefter min Skat strakte ud og jeg løb 300 meter, samt hygget os med at se "Hjem" og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, rydde op og sortere i alt det, der lå i en grå plastik klodskasse samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… stegt bacon, spejlæg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… så da min Skat og jeg havde hygget os med at se en film, gik jeg i gang med at rydde op samt sortere i alt det, der lå i endnu en af de grå plastik klodskasser …

… der stod under sofabordet. Det af dens indhold, der forsat skal gemmes, er nu kommet på plads i mit skrivebords fire skuffer og resten er enten smidt ud eller lagt i bunken med ting, der skal gives væk.

… februar måned 21., indeværende års 52. og vinterens niendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne midt på eftermiddagen valgte at åbne for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

Den 6. februar i år plantede min Skat løg fra de grønbladet lykkekløvere samt knolde fra de rødbladet lykkekløvere i en stor hvid keramik urtepotteskjuler …

… der lige siden har stået foran vinduet i opgangen, i onsdag bryd de to allerførste bitte små plantepus i form af ro rødbladet lykkekløver …

… igennem jordens overfalde og i løbet af de efterfølgende dag har de fået mere …

… samt mere selskab …

… så nu venter vi spændt på, at de grønbladet lykkekløvere også begynde at vise sig.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 4,7 grader, blæser vinden med ni meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, sidder min Skat foran sin computer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab, hvilket var både den elvte løbetur efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause samt årets elvte af slagsen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:22 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:21 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… februar måned 21., indeværende års 52. og vinterens niendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:21 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets åbne vindue.