Dagsarkiv: torsdag, 10. marts 2016, 16:30

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så i løbet af morgenen samlede jeg alt det halloweenpynt inklusiv diverse halloweenrelaterede hobbykit, jeg har fået eller købt siden den 21. november 2013, på vores seng, hvorefter jeg gik i gang med at pakke det alt samen ned i tre klare 15 liters SmartBokse …

2016/03/10/0401.jpg

2016/03/10/0402.jpg

2016/03/10/0403.jpg

… og traditionen tro har de selvfølge fået hvert sit regneark på min computer, hvori jeg har skrevet, hvad der ligger i dem. Så nu er de klar til at blive kørt til Shurgard, hvilket de tidligst bliver i løbet af den kommende weekend, hvis vi ikke venter med at køre derud til en gang i løbet af vores påskeferie.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 4,9 grader, blæser vinden med fire meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, løber min Skat sin reduceret torsdagstur, der er på 6,6 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2016/03/10/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.400 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab, hvilket var både den sekstende løbetur efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause samt årets sekstende af slagsen.

Tillykke Microsoft


Hverdagen.

For selv om jeg ikke troede, at det var muligt, så er det endnu en gang lykkedes for jer at fremstille en ny udgave af Windows, der er endnu ringere end den forrige !

Jeg har aldrig været og jeg bliver nok heller aldrig fan af jeres Windows, men Windows 10 er godt nok det dårligste, I indtil videre har sendt på gaden. Hvorfor bliver jeres programmers brugervenlighed kun ringere og ringere samt mere og mere tidskrævende for hver gang, I kommer med en opdatering ?

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 70. samt både forårets og marts måneds tiende af slagsen over Astersvej …

2016/03/10/0101.jpg

… forsvandt bag et trist gråt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lidt mere ajour – År 2016s ottende uge


Hverdagen.

Så har jeg lige fået postet indlæget "Det var år 2016s ottende uge …", hvilket vil sige, at jeg endelige langt om længe har nået at skrive samtlige af de 152 indlæg, jeg har haft lyst til at skrive fra indeværende års ottende uge.

Hvis der stik imod alle former for forventninger fra min side af er bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de 152 indlæg fra uge 8 år 2016, så brug dette link til at komme til oversigten over samtlige af den omtalte uges indlæg.

Endnu en kølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område at Roskilde plus 1,7 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået af falde til plus 0,2 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere.

Dertil kommer, at vinden i løbet af den sidste times tid har taget en lille bitte smule til, så den nu blæser med tre meter i sekundet, og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så vejguderne har altså tænkt sig at give os endnu en kold, mørk samt trist vinterdag også selv om foråret jo i hvert fald ifølge kalenderen startede for ni døgns tid siden.