Dagsarkiv: søndag, 13. marts 2016, 17:50

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så da jeg havde ryddet til side, vaske op, tørret af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost, besluttede jeg, at jeg lige ville omdanne det totale kaos, der haskede i skabet under køkkenvasken, til pinlig orden, så derfor tog jeg alt ud af det omtalte skabet samt anbragte det på det både det korte og det lange køkkenbord …

2016/03/13/0401.jpg

… så det kunne stå der, imens jeg vaskede og efterfølgende tørrede skabet under køkkenvasken af.

Bagefter ryddede jeg op samt sorterede i alt det, der lige var taget ud af det omtalte skab, plus alt det, der burde stå i det omtalte skabe, men som stod flere andre steder i vores lille lejlighed, før det hele samt lidt mere blev puttet på plads i skabet under køkkenvasken …

2016/03/13/0402.jpg

… der igen er nogenlunde ryddeligt.

Da jeg nu var gået i gang med at rydde op i rodet i vores køkken, fik jeg også lige ryddet op samt sorteret i alt det, der stod samt burde stå på hylderne i det ene af de to brede skabe over det korte køkkenbord, så nu er der også nogenlunde ryddeligt i det.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er minus 0,7 grader, blæser vinden med to meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, løber min Skat sin reduceret søndagstur, der er på 7,6 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2016/03/13/0201.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.400 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab, hvilket var både den syttende løbetur efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause samt årets syttende af slagsen.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 73. samt både forårets og marts måneds trettende af slagsen over Astersvej forsvandt bag tågen, der lige nu ligger som en tung trist grå dyne over vores område af Roskilde.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fundere som min dagbog, fotoalbum samt huskeblog, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Jeg har sat mig for, at jeg skal væres lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra sidste år mangler jeg lidt over 500 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder 21 måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014. Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet … Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham …

2016/03/13/0001.jpg

… ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham.

For det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Gækkebrevene


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Gækkebrevene, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Gækkebrevene er en helt specifik danske tradition i forbindelse med påsken, som man ikke kender noget til andre steder i verden.

Grundprincippet med et gækkebrev er meget nemt, da man bare skal klippe et som meget ofte symmetrisk mønster i et stykke papir, som man så sender til en anden person, der så ud fra det antal prikker og der skal være en prik for hvert bogstav i afsenderens fornavn, der står under gækkeverset, skal gætte, hvem det er, der har sendt det fint klippet gækkebrev med tilhørende gækkevers.

Disse gækkevers spænder vidt lige fra en enkelte sætning over vrøvlevers til de mere poetiske vers. Et eksempel på et af de allermest brugte gækkevers er …

En vintergæk, en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven, der har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.

I dag er traditionen med at sende gækkebreve nok mest udbredt blandt børn og barnlige sjæle, men sådan har det langt fra altid været. For man mener, at gækkebrevene er en videreudvikling af de såkaldte bindebreve, der stammer fra Tyskland, og som kom til Danmark i begyndelsen af 1600-tallet. Bindebrevene, der også var drillebreve, var især meget populære her i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet.

Man kunne blive bundet med et bindebrev på sin navnedag eller hvis man ikke havde en navnedag i kalenderen på en af de fire årlige så kaldte tamperdage. På disse fire tamperdage blev der nedsat en tamperret, der bestod af en stiftsamtsmand samt nogle gejstlige medlemmer, der behandlede så kaldte ægteskabelige problemer.

Tamperdagenes datoer kom aldrig til at ligge 100% fast, men de fire årlige dage var dog underlagt relativ begrænset tidsforskydning, hvilket dette lille huskevers tydeligt viser …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist.

Tamperretten blev stiftet i 1542 og den blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Dette var et lille sidespring, så nu vender vi lige tilbage til gækkebrevene, for det gjaldt for afsenderen af et gækkebrev eller bindebrev om at placere brevet et sted, hvor modtageren ville få fat i det, og dermed bandt man vedkommende. Bindingen kunne også ligge i, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Knuden kunne ikke løses op, fordi den enten var bundet meget fast i meget tyndt garn eller fordi den var tegnet.

I gækkebrevene blev bindebrevenes knuder blot udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev i sin tid især brugt til flirt imellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne for eksempel være kærlighedsknuden, hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.

En tradition foreskriver, at man kun har tre gæt til at finde ud af hvem, der har sendt gækkebrevet. Hvis man ikke gætter afsenderen inden for de tre gæt, så skylder man afsenderen et påskeæg. En anden tradition tilføjer endnu en regel til førnævnte … nemlig at for hvert gæt, man gætter forkert, skylder man et påskeæg til hvert af de forkert udpegede afsendere. Denne skik er dog ikke særlig udbredt, for så kunne det jo også blive en virkelig dyr fornøjelse at modtage et gækkebrev.