Dagsarkiv: onsdag, 16. marts 2016, 15:00

En enkel blomst …


Hverdagen.

2016/03/16/0801.jpg

… det er alt hvad planterne, der står i de to altankasser på altanens lange hylde, lige for tiden kan fremvise, men til gengæld er den både flot samt sød.

Årets 27. ups !


Hverdagen.

Da jeg handlede ind for Poul hos Rema 1000Bangs Torv, kom jeg til at foretage årets 27. ups i form af fire nøgler lysegrønt Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2016/03/16/0701.jpg

… der kostede 12,00 kroner per nøgle.

Bogsold


Hverdagen.

Under dagens anden indkøbstur i Herlev bymidte kom jeg blandt andre forbi Bog & Ide i Herlev Bymidte Butikscenter, der var ved at afslutte årets helt store bogudsalg, så derfor havde de samlet de allersidste af udsalgets bøger på en ø samt sat et skilt ved dem, hvorpå der stod "Køb tre betal for to", så jeg lod mig friste til at købe Bent Hallers roma "Ham der søger Døden" …

2016/03/16/0601.jpg

… der var sat ned fra 249,95 kroner til 49,95 kroner, Madeline Millers roma "Achilleus' sang" …

2016/03/16/0602.jpg

… der var sat ned fra 299,95 kroner til 49,95 kroner, samt Lars Muhls "Sjæl i flammer" …

2016/03/16/0603.jpg

… der var sat ned fra 199,95 kroner til 49,95 kroner, og da jeg jo kun skulle betale for de to af dem, så har enten den ene af dem været gratis eller også så har jeg givet 33,30 kroner for hver af dem.

Det var meget længe siden, men enormt hyggeligt


Hverdagen.

Da jeg for anden gang i dag gik ad Herlev Torv altså gågaden i Herlev bymidte for at handle ind, mødte jeg en tidligere kollega og selv om det er næste tyve år siden, vi arbejdet sammen, og selv om vi kun var kollegaer i lige knap og nap et halvt års tid, så blev vi begge to så glade for at se den anden, at vi helt spotalt gav hinanden et rigtigt stort varmt kram.

Bagefter brugte vi lige lidt over et kvarts tid på at opdatere hinanden med hensyn til, hvordan det er gået med samt går hos os begge to, hvorefter vi gik i hver sin retning, men det pudsige var, at selv om det er så længe siden, vi har arbejdet samme talt sammen, så føltes som om, det var i går og vi havde stadigvæk lige så meget tilsammens, som vi havde den gang og lige som den gang betyd aldersforskellen på sytten år imellem hende og mig intet.

Årets 26. ups !


Hverdagen.

Første stop på dagens gåtur i Glostrup Shoppingcenter blev Netto, hvor jeg kom til at købe to nøgler hvidt ( farvenummer 2 ) og fire nøgler mintgrønt ( farvenummer 1 ) Handmade With Love By Me ( 80% akryl og 20% mohair ) med en løbelængde på cirka 200 meter per 50 gram …

2016/03/16/0501.jpg

… der kostede 20,00 kroner per nøgle.

Tåget


Hverdagen.

Lige nu spærrer den meget tætte triste grå tåge over vores område af Roskilde både i retning mod Holbækmotorvejen …

2016/03/16/0401.jpg

… i retning mod Astersvej …

2016/03/16/0402.jpg

… samt i retning mod Stamvejen …

2016/03/16/0403.jpg

… set fra soveværelset lukkede vindue, for Solens dejlige livgivende lune stråler.

Lille Nikon og jeg fotograferede dette indlægs tre billeder via det lukkede vindue i soveværelset klokken lige præcist 9:28, hvor udendørstemperaturen var plus 1,0 grad og vinden blæste med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:54 …

2016/03/16/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:54 …

2016/03/16/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 76. samt både forårets og marts måneds sekstende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 6:53 …

2016/03/16/0101.jpg

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets åbne vindue.

Sankt Gudmunds dag


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gudmunds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gudmunds dag og han var biskop på Island fra år 1201 samt frem til sin død i år 1237.

I sine præsteår førte Gudmund et omflakkende liv og han var kendt for sit store engagement, sine bodsøvelser samt sin store gavmildhed. I år 1201 blev han valgt til biskop i den islandske by Hólar, men bønderne samt øvrigheden mente, at han ødslede bispestolens gods bort, og derfor var Gudmund ved at miste sit embede, for han blev afskediget samt sat i husarrest i tre år. I al den tid, han sat i husarrest, kæmpede han for sit embede og snart rejste han igen omkring sammen med sine løsgængere

Biskop Gudmund døde af alderdomssvækkelse den 16. marts 1237 og dermed slap han for at blive suspenderet af paven.

Ifølge legenden skete der mange undrer ved hans grav og i år 1315 blev han kåret som helgen på trods af at han aldrig blev kanoniseret, hvilket vil sige, at han aldrig er blevet godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island er han en folkehelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så varsler både blæst og slud på Sankt Gudmunds dag vinterens snarlige ende, for som et gammelt vers siger: "Så længe Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale". Hvis det er ustadigt vejr på Sankt Gudmunds dag, så skal det allerhelst varer lige til Sankt Bendts dag og derefter så skulle vinteren være helt forbi.