Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej via altanes åbne vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …
… hvilket skete klokken lige præcist 19:59.
Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej via altanes åbne vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …
… hvilket skete klokken lige præcist 19:59.
Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:58 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:58 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… årets 112., forårets 52. og april måneds 21. af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 19:58 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.
Jeg vil ikke skrive, at jeg er chokeret over det, jeg lige har læst på Gaffa.dk, men jeg er godt nok ked af det, for mit allerstørste idol Prince er død.
Jeg er nok ikke den eneste, for hvem Princes død kommer som noget fuldstændigt uventet, for han er undskyld var kendt for at være en af de ganske få stjerner, der egenligt passede godt på sig selv samt levede rimeligt sundt.
Jeg er især rigtigt ked af, at jeg endnu en gang kan strege en af de oplevelser, der står på min liste over noget, jeg godt kan tænke mig at opleve, nemlig det, der stod endda allerøverste, en koncert med Prince, og det bliver jo så nu desværre aldrig til noget.
Så i aften skal min Skat og jeg hører Purple Rain og det bliver ikke kun titelnummeret, men hele albummet fra start til slut.
… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 9,1 grader, blæser vinden med otte meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, løber min Skat sin normale torsdagstur, der er på 13,3 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …
… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.200 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selskab.
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt friskbælget ærter.
… hvor Solen skinner fra en delvis overskyet himmel, udendørstemperaturen er plus 5,0 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i mit lille område af Roskilde, hænger dagens eneste hold nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, knogler min elskede Skat på sit arbejde, hjælper altid meget hjælpsomme Piv samt hans lille veninde mig med at spise min chokolade …
… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne af dagens smukke morgengry og solopgang.
Jeg har lovet Poul, at jeg ringer til ham hver altså hver eneste morgen klokken 7:00, så jeg kan vække ham, så han kan komme op samt få sin morgenmedicin, og det gjorde jeg også i dag, men han tog ikke telefonen hverken første gang, anden gang, tredje gang, fjerde gang, femte gang, sjette gang, syvende gang, ottende gang, niende gang eller tiende gang. Her begyndte min dumme indre uro for alvor at gøre mig opmærksom på, at noget jo nok ikke helt var, som det skulle være, så imens jeg ringede til Poul for elvte gang, tolvte gang, trettende gang, fjortende gang samt femtende gang, fandt jeg via internettet frem til hans nabos telefonnummer, for hvis Poul ikke have taget sin telefon, da jeg ringede til ham for sekstende gang, så have jeg ringet til hans nabo samt bedt dem om at prøve på at komme i kontakte med ham og havde de ikke kunne det, så var jeg taget ind til ham med det sammen.
Lige nu er jeg bare noget så forbandet lettet over, at det endelig langt om længe lykkedes for mig at få fat på Poul og selvfølgelig kan han ikke gøre for, at han var kommet til at lægge sig på sit højre øre samt at han er næsten helt døv på det venstre øre, men måske skulle han så lade være med at skrue ned for sin telefons ringetones lydstyrke, når han går i seng.
Og så ville jeg ønske, at min dumme indre uro ikke så hurtigt putter mig i allerhøjeste alarmberedskab, men jeg har bare så frygtelig mange gang fundet en af dem, jeg holdt af, hjælpeløse, ilde tilredt eller dødende og selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke får lov til at beholde Poul evigt, så vil jeg gøre alt for at holde ham i live, så længe han har sin livsglæde i behold.
Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:25 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.