Dagsarkiv: lørdag, 21. maj 2016, 21:45

Hvide og sorte hæklede grydelapper med sorte og hvide katte


Hverdagen.

Samtidigt med min elskede Skat så fjersyn, nåede jeg at hækle de afsluttende rækker helt vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på det fjerde par hvide og sorte grydelapper med sorte og hvide katte …

2016/05/21/0901.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt to nøgler hvidt ( farvenummer 502014 ) og to nøgler sort ( farvenummer 502000 ) id. 8/4 bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, en halv meter gult ( farvenummer 25825 ) 3 millimeter bredt satinbånd fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… årets 142., forårets 82. og maj måneds 21. af slagsen over Køgevej …

2016/05/21/0801.jpg

… forsvandt bag et kedeligt gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten, da det lige siden i morgen har budt på flere små og store regnbyger.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. lørdag samt dermed også den allerførste fridag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige lørdag.

Dertil kommer, at vi har handlet lidt ind hos Aldi på Søndre Ringevej samt at vi både gik der over samt hjem der over fra via Musicon, min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver samt ompotte nogle af årets plantepusser og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 56 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, skrive de sidste nye maxier og LP´er ind i en database, vande alle årets stadigvæk helt små plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er lige ved at være færdigt.

Lige nu …


Hverdagen.

… er min elskede Skat

2016/05/21/0601.jpg

… i gang med at sætte de af årets plantepusser, der allerede igen klager højlydt over klemte rødder …

2016/05/21/0602.jpg

… ned i hver deres større plastik urtepotte med tilhørende underskål.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2016/05/21/0301.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse, og en kvart liter appelsinjuice.

Dagens morgenmad …


Hverdagen.

2016/05/21/0201.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

Vundet op


Hverdagen, Håndarbejde.

I går aftes nåede jeg at klare opvindingen af otte nøgler råhvidt ( farvenummer 2 ) Handmade With Love By Me ( 80% akryl og 20% mohair ) med en løbelængde på cirka 200 meter per 50 gram …

2016/05/21/0101.jpg

… så nu er de klar til at blive hæklet eller strikket af.
 
 
Bonusinformation …
Jeg købte de to af dem den 20. februar 2016, to af dem den 24. februar 2016, to af dem den 4. mats 2016 samt to af dem den 16. marts 2016, og jeg har endnu ikke endeligt besluttet, hvad de skal bruges til.