Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:14 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 147., forårets 87. og maj måneds 26. af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 21:13 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

Årets 21. torsdag samt dermed også den ottende hverdag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine tre kilometer, hvorefter han løb femten kilometer og jeg løb 600 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 81 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle årets stadigvæk helt små plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Før min Skat og jeg gik i gang med at tilberede aftenens menu, nåede jeg lige at tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede min Skat den med følgende opvask, før han satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er lige ved at være færdigt.

… blev to meget forskellige retter, for min Skat fik …

… en pizza salami og jeg fik ..

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt rejer.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 13,8 grader, blæser vinden med en meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder alle årets stadigvæk helt små plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin normale torsdagstur, der er på femten kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice og et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe tre kilometer samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selskab.

… sammen med lidt nyt hyggeligt læsestof …

… for da min elskede Skat kom hjem fra arbejdet, havde postbudet sørget for, at det nummer af The World Of Cross Stiching, der udkom i mandags, lå i vores postkasse.

… tre skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt rejer.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bedas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bedas dag og dagen er officiel mindedag for en engelsk missionærmunk samt præst, der blev født i år cirka 672 samt døde som 53 årig den 25. maj år 735. Han var kendt for sit afholdende liv og sin store lærdom samt som forfatter og salmedigter.

Næsten alt, hvad man ved om Sankt Beda, stammer fra et afsnit han selv skrev i sin kirkehistorie, hvori han blandt andet fortæller, at han gik eller retter blev anbragt i et kloster som syv årig, at han blev diakon som 19 årig samt at han blev præst som 30 årig.

Sankt Beda nedskrev meget om religionen i England før den kristne tid og så var det ham, der først kom med tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år 0.

Udtrykket at gyde olie på oprørte vande stammer fra en af hans bøger, hvori han beskriver, hvordan han havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm.

Oprindeligt fejrede man Sankt Beda på dagen efter hans død altså den 26. mej, men senere blev det flyttet til den 27. maj og i 1969 blev det så flyttet til den 25. mej, der jo også bruges til at fejre Sankt Urban, så derfor har jeg valgt at skrive om ham på den oprindelige dato.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Sankt Bedas dag uanset hvilket af de tre nævnte datoer, den bliver markeret på.