Dagsarkiv: torsdag, 2. juni 2016, 21:26

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:17 …

2016/06/02/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 22. torsdag samt dermed også den trettende hverdag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine tre kilometer, hvorefter han løb femten kilometer og jeg løb 600 meter. Desværre blev min Skat bidt af en lille arrig hund under hans løbetur, så da han kom hjem, måtte vi i gang med at rense samt forbinde ham, før han kunne få sin frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge fem maskinfulde altså 140 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, viste vores under-underbo alle årets plantepusser ud på altanen samt hvilke af potteplanterne i lejligheden og ude i opgang, han skal passe, imens vi er på forsommerferie, samt give ham den lilla nøgle, så han kan komme ind i vores lejlighed samt tømme vores postkasse, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2016/06/02/1201.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, en baconomsvøbt oksemedaljon samt nogle skriver rugbrød.

Jeg har intet imod hunde …


Hverdagen.

… men jeg har alt imod hundeejer, der ikke har styr på deres kæledyr !!!

Min elskede Skat er lige kommet hjem fra dagens løbetur og hans venstre underben …

2016/06/02/1101.jpg

… er fint dekoreret med et blødende aftryk af en hunds gebis …

2016/06/02/1102.jpg

… min elskede Skat så ikke hunden, der var i den størrelse, man normalt plejer at kalde for en skødehund / taskehund / tæppetisser, før den sad i hans venstre underben, og da han, da den ville bide ham for anden gang, sparkede ud efter den, kom dens ejer farende hen til min Skat samtidigt med han råbte: "Du må ikke sparke min hund ! Den vil kun lege".

Da min Skat gjorde hundens ejer opmærksom på, at hans hund lige havde bidt ham, så det blødte, samt at hans hund ikke var i snor selv om den befandt i en offentlig park, hvor der tydeligt bliver skiltet med, at hunde kun er tilladt, hvis de er i snor, svarede hunedens ejer, at en snor i hans hunds halsbånd var ganske unødvendigt, da han havde fuldt kontrol over den.

Det synes min Skat og jeg så, at de to overforviste billeder alt for tydeligt beviser, at han ikke har / havde !!!
 
 
Bonusinformation …
Da det er torsdag og dermed ugens anden løbedag, det vil altså sige ugens længst løbetur, hvilket lige for tiden betyder, at den er på atten kilometer, havde min Skat til al held sit bælte med fire fyldte vandflasker med. Han ofrede den ene flaskes indhold til at skylde hundebidet umiddelbart lige efter, han var blevet bidt og da han kom hjem, blev det vasket med sæbe samt efterfølgende skyllet af med masser af rent vand tre gange, før det blev duppet rent med lidt papir fra en køkkenrulle.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 16,6 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, skinner Solen fra en høj klar blå næsten helt skyfri himmel, hvilket alle årets ikke helt små plantepusser nyder ude på altanen, løber min Skat sin normale torsdagstur, der er på 15,0 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2016/06/02/1001.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 3.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selskab.

Så har …


Hverdagen.

… vores altid meget hjælpsomme under-underbo lige hentet nøglen til vores lejlighed, kælderrum samt postkasse, så han komme til at tømme vores postkasse, få adgang til vores kælderrum, hvis det skulle blive nødvendigt, og komme ind i vores lejlighed, så han kan vande alle årets plantepusser ude på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen.

Det er bare så videunderligt dejlig, at han gider at påtage sig alle de opgaver, imens vi er på forsommerferie på Djursland.

Lidt om juni måned


Hverdagen.

Den sjette af et kalenderårs tolv måneder er juni, der også er den anden af et kalenderårs måneder, der kun har 30 dage. Juni måned er opkaldt efter den smukke romerske gudinde Juno, der svarer til den græske gudinde Hera. Juno er himlens og jordens herskerinde samt gift med overguden Jupiter, der er den fornemmeste af alle de romerske guder, dertil kommer, at Juno er kvindernes gudinde, da hun er gudinde for fødsler samt ægteskabslykkens gudinde og derfor anså man tidligere juni måned for en være en rigtigt god måned at gifte sig i.

Juni måneds gamle danske navn er skærsommermåned og da ordet skær betyder lys, angiver det, at det nu er højsommer.

Da de første nætter i juni måned som regel er stjerneklare, kaldte man dem tidligere for jernnætterne.

I Danmark har juni måned været et kalenderårs sjette måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Hvis foråret har været bare nogenlunde rimeligt, så er det nu blevet tid til at afgræsse eller høslætte, som det også hedder, engene, så man kan begynde at samle græs, der kan tørres, så det kan bruges som hø i løbet af vinteren, lige som det også er ved at være nødvendigt at komme i gang med lugningen af haven.

Nu er det også ved at være på tide, at man kommer i gang med omplantningen af knold- samt kålplanterne lige som juni måned også er det bedste tidspunkt af året til indsamling at krydder- samt lægeurter.

Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af juni måned, så brugte man den på at forsætte med at reparere alle former for køretøjer samt værktøj, lige som man også fik tækket gården samt begyndte på indsamlingen af brænde til den kommende vinter, og nu hvor køerne var begyndt at komme på græs samtidigt med de havde kalve, gav de jo masser af mælk, så derfor var gårdens kvinder travlt bekræftede med fremstillingen af både ost samt smør.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil juni måned regn give bonden korn og Sankt Hans er ofte meget regnfuld, hvilket jo er godt for både miljøret samt naturen, da man dermed ikke kan komme til at brænde sankthansbålene af.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal man bede om regn før midsommer, for senere kommer den helt af sig selv.

End videre så anbefales det, at man drikker eddike samt frisk kildevand om morgenen og at man holder sig fra fedt flæsk samt stegt mad ligesom man skal være forsigtig med at spise ost i løbet af juni måned.