Dagsarkiv: mandag, 20. juni 2016, 21:45

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 172. samt både sommerens og juni måneds tyvende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække …

2016/06/20/1601.jpg

… der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt natten.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 25. mandag samt dermed også den allerførste hverdag efter vores sytten dage lange skønne samt alt for korte forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale mandagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge tre maskinfulde altså 102 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi, få tømt de tre af de seks sorte plastik klapkasser, der indeholdte de sko og noget af det tøj, vi har haft med på ferie, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2016/06/20/1501.jpg

… blommecherrytomater, æggekage ala Peter med fyld af bacon og friskklippet purløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Så har jeg … – Del 2


Hverdagen.

… allerede nået at tømme de tre af de seks sorte plastik klapkasser …

2016/06/20/1401.jpg

… vi havde med på forsommerferie og det allerbedste af det hele er, at alle de af vores sko samt alt det af vores tøj, de indholdte, da vi kørte hjemmefra den 4. juni 2016, enten er kommet helt rigtigt på plads eller er lagt i vasketøjskurvene i badeværelset eller er vasket og strøget samt efterfølgende puttet på plads i diverse skabe og skuffer.

Så nu vil jeg slukke for min computer samt bære de tre sorte plastik klapkasser ned i kælderen, hvor jeg vil putte dem på plads i vores kælderrum.

Der var dømt sofahygge …


Hverdagen.

… sammen med lidt nyt læsestof …

2016/06/20/1201.jpg

… for da min Skat og jeg kom hjem i lørdags, lå "Anders And & Co." nummer 23 og 24 samt det nye nummer af "Zoo Nyt" på vores køkkenbord.
 
 
Bonusinformation …
Sofahyggen endte med at blive til en times formiddagslur, for mine øjne kunne simpelthen ikke magte at holde sig åbne længe nok til, at jeg kunne nå mere end at lægge mig ned.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten helt skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 14,2 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet i mit område af Roskilde, er vaskemaskinen i fuld gang med dagens andet hold tøj, hænger dagens første hold nyvasket tøj til tørre på både vingetørrestativet samt det lille vingeløse tørrestativ ude på altanen, knogler min Skat på sit arbejde og Piv hjælper mig med at spise min chokolade …

2016/06/20/1101.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, imens jeg ved hjælp af de 5.959 billeder, jeg har nået at fotografere i løbet af vores sytten dage lange forsommerferie, prøver på at finde ud af, hvor mange blogindlæg jeg mangler at skrive for at komme bare et lille bitte stykke videre med ajourføringen af min meget mildt skrevet yderst forsømte blog.

Sytten dage


Hverdagen.

Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu for eksemplet sytten dage …

… når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om sytten dages tid, ind i sin kalender, så føles de sytten dages tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed "falder" over en aftale, der fandt sted for sytten dages tid side, så er det jo stort set ikke ret længe siden.

Sådant har min Skat og jeg det også med vores sytten dage lange skønne forsommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til sytten dage og vi have masser af forskellige drømme, håb samt planer for, hvad vi kunne samt skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag sytten dage senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de sytten fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå i løbet af indeværende års forsommerferie.

Dermed har jeg ikke skrevet, at vi ikke har haft en god samt indholdsrig forsommerferie, for det har vi i den grad haft.

I dag er det så …


Hverdagen.

… lige præcist tre hele års tid siden, jeg fik fjernet de 25 hæfteklammer, der holdt mit operationsar sammen og til al held er de halvtres små huller, de efterlod, helet helt op, så det kan ikke længere ses, at de har været der.

Jeg har stadigvæk men efter operationen, hvor jeg fik fjernet et stort fibrom, blandt andet bliver jeg stadigvæk øm lige hen over venstre hofte, hvis jeg går mere end et par tre kilometer samtidigt med jeg bærer på et par tre tunge net med indkøb og den nederste halvdel af elastikken klør stadigvæk flere gange om måneden helt vildt mega meget, så nu må jeg vel efterhånden bare konstatere, at det må jeg lære at leve med.