Dagsarkiv: onsdag, 22. juni 2016, 10:30

Sart lysegrøn hæklet dækkeserviet


Håndarbejde.

Så er jeg lige blevet færdigt med at hækle de to afsluttende rækker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på denne sart lysegrønne dækkeserviet …

2016/06/22/1501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt to nøgler sart lysegrønt ( farvenummer 772 ) Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Bestået !


Hverdagen.

Så har jeg lige modtaget en sms, hvori der stod: "Så har jeg bestået min eksamen", hvilket betyder, at Heidi nu har bestået grundforløbet på webintegrato-uddannelsen.

Så når hun har klaret årsafslutningen på fredag, kan hun nyde sin seks uger lange sommerferie med vished om, at hun er kommet lidt tættere på opfyldelsen af sin drøm om at kommer til at fremstille websider.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor udendørstemperaturen er plus 16,9 grader, Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel og vinden blæser med tre meter i sekundet i mit område af Roskilde, er vaskemaskinen i fuld gang med dagens andet hold tøj, hænger dagens første hold nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, knogler min Skat på sit arbejde og Piv hjælper mig med at spise min chokolade …

2016/06/22/1401.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, imens jeg ved hjælp af de 5.959 billeder, jeg nåede at fotografere i løbet af vores sytten dage lange forsommerferie, prøver på at finde ud af, hvor mange blogindlæg jeg mangler at skrive for at komme bare et lille bitte stykke videre med ajourføringen af min meget mildt skrevet yderst forsømte blog.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den fjerde af sommerens atten meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage i de sytten første af dem og i år er det Marcos Rmero Bernius, Lotte Fang Borup, Stig Ekblom, Kaj V. Hansen, Henning Bjørn Larsen, Joy Mogensen, Ebbe Overgaard Nielsen, Stig Bo Petersen, Jacob Zeuner og Bente Ørum der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Aftens mødested er Kildehuset i Lille Maglekildestræde, hvorfra Stig Ekblom vil fortælle om Maglekildes mange vandmøller.

10.000 martyers dag


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om 10.000 martyrers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legende tvang den romersk kejser Hadrian 10.000 troende kristne til at ofre sig til de hedenske guder den 22. juni år 130, hvilket de 10.000 troende kristne selvfølgelig nægtede at gøre, hvorefter de flygtede op på Ararats bjerg i det daværende Armenien altså det nuværende Tyrkiet, hvor kejser Hadrians soldater drev de 10.000 troende kristne ind i et tjørnekrat, hvor langt de fleste af dem fandt døden. De af de 10.000 troende kristne, der overlevede, blev efterfølgende fanget, hvorefter de blev korsfæstet på bjergskråningerne.

Se det er jo rigtigt grum læsning og det er næste faktisk også … for den 22. juni 1633 blev den italienske astronom, filosof samt fysiker Galileo Galilei tvunget til at knæle foran kardinaler og prælater i Santa Mariaklosteret i Minerva for derved at afsværge sig sin kætterske tro samt alle tanker om, at Solen er centrumet i vores planetsystem og at Jorden kun er en planet, samt at Jorden ikke er hele Universets midtpunkt og Guds værk, hvilket han dog efter sigende gjorde med fingrene krydset på ryggen.

Efter 22 dages tortur var Galileo Galilei parat til at afsværge sig sin videnskab, sådan at han undgik at blev brændt på bålet, hvorefter han fortsætte sit arbejde dog i det skjulte, da han jo helst ikke skulle lægge sig ud med kirkens folk igen.

Det var for øvrigt først i 1860, det blev tilladt for rettroende katolikker at læse i Galileo Galileis værker, for de skulle jo helst ikke blive alt for oplyste.

Pudsigt nok findes der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler for de 10.000 martyrers dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Grynt, grynt, grynt …


Hverdagen, Oplevelser.

Lige før min Skat kører hjemmefra om morgen, vinker jeg til ham fra vinduet i soveværelset og det gjorde jeg selvfølgelig også i morges, det vil sige, da han signalerede til mig, at jeg skulle komme ned til ham, gjorde jeg selvfølgelig det.

Da jeg troede, at der var noget galt med vores lille bil og da Lille Nikon lå til opladning, så havde jeg ikke mit kamera på mig, så derfor kunne jeg ikke fotografere det lille søde pindsvin, min Skat bar fra vores garage over til buskadset rundt om legepladsen, før jeg havde hente Lille Nikon, og det …

2016/06/22/1201.jpg

… der i den grad prøvede på at fortælle mig, at nu ville det simpelthen ikke forstyrres mere under dets morgenvandring, var ved at gemme sig i det høje græs.

Da min Skat var mødt på sit arbejde, sendte han mig en lille e-mail, hvori han fortalte mig følgende …

Pindsvinet løb langs med garagerne og stoppede samt klemte sig ind mod døren til garagen ved siden af vores garage, da det opdagede mig. Da jeg skulle til at køre ud af vores garage, ville jeg lige se, om det stadig var der, men det var væk, så jeg kikkede efter det og fandt det så inde i vores garage, det er nok smuttet derind, da den lille lastbil kørte forbi vores garage.

Jeg ville hverken køre det over eller i bedste fald låse det inde, så derfor var den eneste løsning at flytte det og så håbe på, at det bliver et sted, hvor det ikke risikere at blive kørt over.

En lun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 9,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 12,1 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden har taget lidt til, så den nu blæser med to meter i sekundet og Solen skinner fra en høj klar blå helt skyfri himmel, så forhåbentlig har vejrguder i dag tænke sig at give os en rigtigt flot lun sommerdag.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:12 …

2016/06/29/1501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:17 …

2016/06/22/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.