Månedsarkiv: august 2016

Husk at …


Hverdagen.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den fjortende af sommerens atten meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage i de sytten første af dem og i år er det Marcos Rmero Bernius, Lotte Fang Borup, Stig Ekblom, Kaj V. Hansen, Henning Bjørn Larsen, Joy Mogensen, Ebbe Overgaard Nielsen, Stig Bo Petersen, Jacob Zeuner og Bente Ørum der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Aftens mødested er ved Klosterkilden i Sankt Maria Park på Frederiksborgvej, hvorfra Stig Ekblom vil fortælle om Klosterkildens vandmøller.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 244., sommerens 92. og august måneds 31. af slagsen over Astersvej forsvandt i den tætte triste grå tåge, der lige nu ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde.

Dagens morgenmad …


Hverdagen.

… var rendyrket forkælelse …

2016/08/31/0001.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

I dag slutter sommeren


Hverdagen.

… i hvert fald ifølge kalenderen og vi kan desværre også allerede på nuværende tidspunkt af året godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhånden er aftaget med 3 timer og 38 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 6:00, før vi så småt kan få øje på solens allerførste helt spæde stråler.

På det tidspunkt af morgen har min Skat for længst taget hul på dagens mange opgaver på sit arbejde og jeg har ligeledes for længst spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en lille håndfuld af diverse blogge, jeg dagligt følger med i, samt skrev mindst et lille bitte morgenindlæg på min egen blog.

Her til morgen har vi så i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af dette års sommer, da efteråret jo officielt stater i morgen den 1. september, også selv om det er nogenlunde lunt her til morgen, hvor udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde lige nu er plus 10,6 grader og vindens styrke er en meter i sekundet.

Ifølge DMI kan vi for øvrigt forvente, at tågen vil lette i løbet af morgen samt at det vil klare så meget op i løbet af formiddagen, at vi få lov til at opleve lidt solskin i løbet af eftermiddagen.

Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et meget tidligt samt langt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang lun sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side altså den varme side af de tyve plus grader mindst en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer nemlig langt hellere end gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget charmerende samt smukt ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene samt træerne skifter fra forårets og sommerens mange kønne grønne nuancer til de mindst lige så kønne gule, orange, røde samt brune af slags, og en klar vinterdag med frost, hvor Solen skinner fra en klar blå helt skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, jeg udemærket godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt af året simpelthen bare ikke haft sommer samt fået sol og varme nok for i år.

Hjemme igen


Hverdagen.

Klokken lige præcist 23:01 trådte min trætte Skat

2016/08/30/2801.jpg

… ind ad vores hoveddør og lige om lidt, så går vi begge to i seng for at sove mindst fem kvarter per time, så vi kan være bare nogenlunde friske og veludhvilede i morgen tidligt, når vi igen skal tage hul på en hel ny dag med alt, hvad sådant en af slagens nu en gang har at byde på.
 
 
Bonusinformation …
I år løb min elskede Skat fire runde a fem kilometer, hvilket vil sige, at han sammenlagt løb tyve kilometer eller skrevet på en anden måde han manglede kun at løbe 1,1 kilometer for at have løbet en halvmaraton.

Jeg venter stadigvæk på …


Hverdagen.

… at min Skat skal komme hjem efter sin deltagelse i aftens udgave af DHl Staffen i Fælledparken i København og jeg har lige set på min blog, at han i 2011 var hjemme ved 22:55 tiden, at han i 2012 også var hjemme ved 22:55 tiden, samt at han sidste år var hjemme ved 22:49 tiden, så jeg håber, at han kommer hjem på nogenlunde det samme tidspunkt i aften.

For jeg er simpelthen ved at være så træt nu, at jeg har langt mere end helt almindeligt svært ved at holde mig vågen også selv om jeg har lovet ham at gøre det.

Så måske når jeg at skrive et par tre fire mere af de mange manglede små indlæg fra vores sytten dage lange forsommerferie, før min Skat kommer hjem, hvis det altså ikke bare ender med, at det bliver fuldstændigt uforståeligt, det jeg skriver.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 35. tirsdag og dermed også den syttende hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat deltager i årets udgave af DHl Staffen i Fælledparken i København og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi indtil videre har nået i løbet af denne tirsdag, imens jeg venter på, han skal komme hjem, så vi begge to kan komme i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag valgte min Skat at afspadsere tre timer, så han dermed kunne nøjes med at være på arbejdet i fem timer og bagefter kørte han samme med langt de fleste af sine kollegaer, der lige som han lige nu deltager i DHL Staffen, til Fælledparken i København.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, Normal, hvor jeg blandt andet købte fem kulørte gummi badeællinger, og Søstrene Grenes, hvor jeg købte nogle ganske få hobbymaterialer, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande årets resterende plantepusser ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost og aftensmad.

Før jeg nød aftenens menu, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul og nu vil jeg forsætte med at blogge lige ind til min Skat kommer hjem.

26.000 …


Hverdagen.

… er ikke et danske postnummer, men det er derimod antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste ti år og knap fem måneders tid har nået at skrive på min blog.

Imens jeg spiste min aftensmad, prøvede jeg sådant bare for sjovt skyld at trykke på knappen Statistik og dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 26.007 indlæg på den, hvilket vil sige, at dette indlæg er nummer 26.008.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens anden solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:59 …

2016/08/30/2601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.