Dagsarkiv: onsdag, 5. oktober 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 40. onsdag og dermed også den 43. hverdag efter vores 23 dage lange samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad hjem. På hjemvejen handlede vi ind hos Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg tog frokost.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 14 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret og handle ind hos Stof 2000, hvor jeg foretog årets 83. ups, besøge Poul, putte dagrenovation i den relevante container for Poul, handle ind hos Herlev Apotek for Poul og hjælpe ham med at putte alle varerne derfra på plads, putte glas i den relevante container for Poul, handle ind hos Kirppu på Herlev Torv, hvor jeg købte en keramik and, samt Føtex og Flying Tiger, hvor jeg foretog årets 84. ups, i Herlev Bymidte Butikscenter for mig selv samt Rema 1000 på Bangs Torv for Poul, hjælpe Poul med at putte alle hans varer fra Rema 1000 på plads, putte diverse former for aviser og reklamer i den relevante container for Poul, handle ind hos Aldi og Lidl ved Herlev Station for Poul samt hjælpe ham med at putte hans varer derfra på plads, følges ad hjem med min Skat, vande årets få resterende plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2016/10/05/1201.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:24 …

2016/10/05/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:24 …

2016/10/05/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Årets 84. ups !


Hverdagen.

Tredje stop på dagens anden indkøbstur i Herlev blev Flying Tiger i Herlev Bymidte Butikscenter, hvor jeg foretog årets 84. ups i form af to nøgler råhvidt Garn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 168 meter per 50 gram …

2016/10/05/0701.jpg

… der kostede en rund tier per nøgle, jeg vil bare ikke kaldet det for et ups for købet var planlagt, før jeg tog hjemmefra, da garnet er "øremærket" til et kommende grydelappeprojekt.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Første stop på dagens anden indkøbstur i Herlev Bymidte blev Kirppu, hvor jeg kom til at købe denne buttede keramik and …

2016/10/05/0601.jpg

… der kostede 40,00 kroner.

Årets 83. ups !


Hverdagen.

Første samt eneste stop på dagens runde i Ballerup Centret blev Stof 2000, hvor jeg kom til at foretage årets 83. ups …

2016/10/05/0501.jpg

… i form af tre meter grønt poplin med alt godt fra havet, der var sat ned fra 69,95 kroner per meter til 55,96 kroner per meter, samt en rest lysegrønt poplin med skovens dyr, der måler 112,00 x 140,00 centimeter samt fra sat ned fra 97,93 kroner til 64,95 kroner.

Lige et par småting


Hverdagen.

Solsikkens Sang fletter kurve, punge, taske med mere, men i stedet for kun at bruge papir, der bliver beklædt med tape, så bruger hun også plastik fra diverse former for emballage.

Da der går ret meget af den slags til selv en lille kurv, pung eller taske, så er min Skat og jeg imellem dem, der gemmer den del af vores affald til hende, så det kan blive genbrugt og selv om hun cirka en gang i kvartalet henter det, vi har samlet til hende, så når det alligevel at komme til at fylde godt i landskabet …

2016/10/05/0401.jpg

… så nu må vi se, hvor meget af det, hun kan bruge denne gang.