Månedsarkiv: oktober 2016

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen.

… årets 295., efterårets 51. og oktober måneds 21. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for det er jo næsten lige ved at blive en tradition, at nu hvor vi så endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen fredag, hvor min Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 295., efterårets 51. og oktober måneds 21. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de meget gavmilde vejrguder i løbet af natten åbnede for himlens meget store sluser.

Røde hæklede grydelapper med grønne grantræer


Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt meget små overspringshandlinger som for eksempel at hækle de afsluttede rækker hele vejen rundt om det andet par røde grydelapper med grønne grantæer …

2016/10/21/0201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt tre nøgler rødt ( farvenummer 11 ) og et kvart nøgle grønt ( farvenummer 27 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, to meter mørkebrunt ( farvenummer 18-1304 ) Anna & Claras Cotton Yarn ( 100% bomuld ) fra Søstrene Grenes samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

De fartglade skildpadder …


Hverdagen.

… altså vores regnskovsskildpadde og alle dens plyssede artsfæller i form af den aalborgensiske havskildpadde, den bredskjoldet havskildpadde, den greven havskildpadde, den hjertelige skildpadde, den lille meget storsmilende havskildpadde, den limegrønne havskildpadde, havskildpadden med unge, den overtrætte havskildpadde, den helt udkørte havskildpadde, alligatorskildpadden, leopardskildpadden, den lille skildpadde, den meget unge skildpadde, skildpadden med store glitrende øjne, den sovende skildpadde og Zippy samt senior og junior har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …

2016/10/21/0101.jpg

… for de har hørt, at der er bilræs i form af Formel 1 i det både i morgen og i overmorgen.
 
 
Bonusinformation …
De seks ny plyssede skildpadder, altså dem jeg kom til at købe i løbet af de femten dage af vores sytten dage lange forsommerferie, hvor et lejet sommerhus i Egsmark Strand på Djursland var vores faste base, er ikke med foran fjersynet, hvilket de også er meget utilfredse med, men de er altså stadigvæk i karantæne, da jeg endnu ikke har nået at skrive dem samt den kuglerund skildpadde, Little Cruiser, mini skildpadden, den negative skildpadde, den plettede havskildpadde og Zippy Mega samt Zippy Mini, ind i mit regneark med årets nye skildpadder.

Sankt Ursula & De 11.000 Jomfruers dag


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ursula & De 11.000 Jomfruers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden var Den Hellige Ursula en engelsk kongedatter, der sammen med 11.000 jomfruer i år 451 drog til Rom for at lide martyrdøden, men da de under sejlasen ned ad Rhinen nåede til Colonia Agrippina, det område af Tyskland der senere blev til Kõln, blev de alle som en dræbt af hunnerne, der på det tidspunk lige havde indtaget byen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Ursula & De 11.000 Jomfruers dag udover et enkelt lille vejrvarsel, der påstår … at mildt vejr på Sankt Ursulas og De 11.000 Jomfruers dag vil give en hård vinter.

Endnu en halvlun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 8,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 8,2 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i slutningen af oktober måned.

Vinden er i løbet af den sidste times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med fire meter i sekundet og regnen falde stille, så igen i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedeligt kølig trist samt våd efterårsdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2016s 295. dag samt 43. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 43. weekend.