Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:15 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:15 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:14 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne de to af disse fire små gaver …

… for den ene af dem er den anden af årets otte adventsgaver fra min Skat og den anden af dem har Heidi givet mig i anledningen af, at det i dag er årets allersidste søndag i november.
 
 
bonusinformation …
De to gaver, jeg ikke må åbne, er "årets allersidste søndag i november gaven" samt årets første adventsgave til min Skat fra mig.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om første søndag i advent, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den allerførste af de fire søndage i advent og denne søndag falder altid tidligst den 27. november og altid senest den 3. december. Ordet advent kommer oprindeligt af det latinske ord adventus, der betyder komme, og i følge den kristne kirke er det selvfølgelig Jesus, der snart kommer.

Rent faktisk starter den kristne kirkes år med første søndag i advent. I den protestantiske kirke højtidligholder man adventstiden i alle fire uger og i gamle dage var adventstiden fastetid, da man mente, det var godt at lide afsavn, for så kunne man nok meget bedre opleve den store sande glæde, julen ville bringe.

På dette tidspunkt af året brugte man også i det gamle danske bondesamfund en hel del lys, men det var dog langt fra alle, der var så heldige, at de havde tælle ( læs: oksefedt ) til deres rådighed, som de så kunne smelte og bruge til fremstilling af lys. De måtte så i stedet for nøjes med at klare sig med tranlamper eller de måtte sidde i mørket eller de var tvunget til at tigge lys hos de mere velstående bønder i landsbyen. Den gang var dette tiggeri af lys rent faktisk nærmest sat i en form for system.

Selve adventslysene har været kendt meget langt tilbage i tiden, men den gang blev de ikke som i dag sat i en adventstage eller en adventskrans. For man nøjes med at sætte et enkelt lys på bordet den første søndag i advent, to lys på bordet den anden søndag i advent, tre lys på bordet den tredje søndag i advent og fire lys på bordet den fjerde samt sidste søndag i advent.

Adventskranse, som dem vi kender til i dag, begyndte først at dukke op i Danmark i begyndelsen af 1900tallet og det var først i løbet af 1930erne, de for alvor blev helt almindelige og næsten hvermands eje. End videre mener man, at stikken med adventskransen stammer fra Tyskland eller Østrig, hvor man normalt pynter adventskransene med violette bånd, lige som man i Danmark normalt bruger hvide eller røde bånd.

Der findes også en hel del forskellige vejrvarsler, der har udgangspunkt i adventstiden, og et af den sige: "Den sne, der falder i advent, vil ligge fasten over". Et andet vejrvarsel sige: "Advents sne vil påsken se". Der findes også varsler om næste års høst blandt andet at rimfrost i advent varsler rigelig boghvedehøst.