Dagsarkiv: fredag, 2. december 2016, 6:15

Dagens pakkekalendergave – Del 2


Hverdagen, Ænder.

Dagens pakkekalendergave fra Heidi

2016/12/02/0301.jpg

… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …

2016/12/02/0302.jpg

… indeholdte en lille gul gummi badeand med blå charmeklud om halsen …

2016/12/02/0303.jpg

… samt en rød tus ( læs: tatovering ) på bagdelen …

2016/12/02/0304.jpg

… den har for øvrigt lige fortalt mig, at den mangler et badekar til sine daglige svømmeture.

Dagens allerførste opgave …


Hverdagen.

… af den lidt mere praktiske slags bliver at rydde op samt sortere i alt dette her …

2016/12/02/0201.jpg

… for i går havde min elskede Skat fødselsdag og da han var helt færdigt med at pakke alle sine mange spændende fødselsdagsgaver ud, så var der et lille overskud af papemballage, papir samt gavebånd og det er da godt nok helt vildt imponerende, så meget sådanne noget indpakningspapir med meget mere kan fylde, så jeg ved udemærket godt, hvad dagens allerførste praktiske huslige opgaver kommer til at blive i dag.

For det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg klipper de reelle stykker gavepapir fra de stykker gavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til at pakke de små af de gaver ind i, vi selv skal give væk. På den måde sparer jeg, hvad der svarer til cirka et par tre meter gavepapir hvert år og det er vel også værd at tage med ?

Dertil kommer, at papemballagen skal i containeren til pap, det vil sige, nogle af de små papæsker bliver gemt, så jeg selv kan bruge dem til at pakke diverse små gaver ned i. Så rent faktisk er det kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til dagrenovationen, da de tilhører kategorien "småt og brændbart".

En kølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 2,3 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 2,5 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i starten af december måned.

Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og himlen er helt stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kold samt solrig vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2016s 337. dag samt 49. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 49. weekend samt kun seksten arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie.