Dagsarkiv: tirsdag, 3. januar 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste tirsdag samt dermed også den anden hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 10,4 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, pille alle grannålene ud af juletræstæppet, vaske og stryge tre maskinfulde altså 22 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid, efter hun havde været til undersøgelse på Roskilde Sygehus Øjenafdeling, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, sælge tomme flasker hos Aldi på Søndre Ringvej, handle ind hos Spar og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, sælge tomme flakser hos Fakta i Østervangs Centret, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2017/01/03/0201.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt bacon, godt krydderet baconomsvøbt helstegt kalkunfilet samt nogle skiver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 34. og januar måned samt dermed også indeværende års tredje af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der på trods af det i løbet af dagen allerede har givet masser af vand i form af regn næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagens samt hele aftenen og hele natten.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 6,3 grader, blæser vinden med ni meter i sekundet, falden regnen stille, løber min Skat sin normale tirsdagstur, der er på 10,4 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag bare ikke har fysik samt psykisk overskud til at løbe.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 34. og januar måned samt dermed også indeværende års tredje af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 1,9 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i mit lille område af Roskilde, knogler min Skat på sit arbejde og jeg er ved at pille grannåle ud af vores juletræstæppe, hvilket nok ender med at tage den traditionelle halve times tid.

Lidt om januar måned


Hverdagen.

Den allerførste af et kalenderårs tolv måneder er januar, der også er den allerførste af et kalenderårs måneder, der har 31 dagen, og den er opkaldt efter den romerske gud Janus, der ifølge legenden har to hoveder. Det ene hoved ser fremad mod det nye år og det andet hoved ser tilbage på det gamle år.

Janus har sin faste plads i helligdommen Forum Romanum, hvorfra han i krigstid kan holde øje med både Vest- og Østporten eller Nord- og Sydporten på samme tid.

Allerede i år 153 før vores tidsregning gjorde romerne januar til årets allerførste måned og dermed blev marts måned, der er opkaldt efter krigsguden med samme navn, der indtil da havde været årets allerførste måned, gjort til årets tredje af slagsen.

I Danmark har januar måned været et kalenderårs allerførste måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede og nogle steder det 18. århundrede, så derfor kan ældre årstalsangivelse afvige med op til et år.

I det gamle danske bondesamfund hed januar måned også glugmåned og ordet glug, måneden var opkaldt efter, betyder kikhul og det kikhul, der hentydes til, er selvfølgelig det nye års start.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også højalderens tid, da det påstås, at personer, der er født i løbet af januar måned, lever længere end gennemsnittet, men hvorvidt det har noget på sig, ved jeg ikke noget om.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også en virkelig god måned at forelske sig i og det kan måske skyldes, at januar måned i den græske kalender også kaldes for ægteskabs måneden.

Selvfølgelig findes der også flere varsler for januar måned for eksempel er mildt vejr i januar ikke noget godt varsel for den kommende vækstsæson, lige som en mild januar varsel frost i både marts og april måned, da det påstås, at hvis januar og februar måned er milde, så bliver marts og april måned strenge.

I det gamle danske bondesamfund påstod man også, at meget regn i januar måned gør marken bar samt at en tør januar giver en våd juli.

Så selv om det ikke er særligt behageligt med streng kulde samt masser af frost og sne i januar måned, så skal vi nu alligevel glæde os over det, hvis det altså kommer, for kraftig snefald i januar varsler en rigtigt god høst og det betyder samtidigt at vi får et lunt samt mildt forår. Vi kan jo så altid glæde os over, at der ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund altid vil komme mindst en dag med tøvejr imellem jul og kyndelmisse, der jo falder den 2. februar.

Endeligt er der også et varsel fra den kristne kirkes side af, der hedder: "Lad blot vor Herre råde i år, for det gjorde Han så godt i fjor".

En kold morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 0,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 0,3 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i starten af januar måned.

Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med fire meter i sekundet og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, trist samt våd vinterdag.