Dagsarkiv: onsdag, 4. januar 2017, 9:25

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 35. samt januar måneds og dermed også indeværende års fjerde af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:21 …

2017/01/04/0501.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:56 …

2017/01/04/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:56 …

2017/01/04/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Hvid hæklet dækkeserviet


Hverdagen, Håndarbejde.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt meget små overspringshandlinger som for eksempel at hækle de to afsluttende rækker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den syvende hvide dækkeserviet …

2017/01/04/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt lidt under to nøgler hvidt ( farvenummer 501 ) Birgit ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Mit nytårsforsæt for år 2017


Hverdagen.

Jeg har endnu aldrig i hele mit liv prøvet at have et nytårsforsæt og det har jeg sådant set heller ikke med hensyn til år 2017, men derimod har jeg på det personlige samt topegoistiske plan masser af både håb samt ønsker for det år, vi tog hul på natten imellem lørdag den 31. december 2016 og søndag den 1. januar 2017.

Mit første og allerstørste ønske for år 2017 er … at alle dem, der står min nærmest, må forblive sunde, raske og i live samt at de må få masser af medgang, altså meget kort skrevet at jeg får lov til at beholde dem alle som en samt at de alle som en må forsætte med at have det rigtigt godt.

Mit andet og næststørste ønske for år 2017 er … at min Skat og jeg må forsætte med at være helt vildt forelsket i hinanden samt at vi får bare en lille bitte smule mere fritid, hvori vi kan nå at dyrke nogle af vores mange fælles interesser som for eksempel at få nogle rigtige gode på opleveren.

Mit tredje samt tredjestørste ønske for år 2017 er … at jeg selv må forblive sund og rask samt at alle de skavanker, jeg efterhånden har pådraget mig må forblive på et niveau, hvor jeg kan holde ud at leve med dem også selvom de har negativ indflydelse på min hverdag. Jeg håber, at jeg ikke komme til at mærke noget til min svimmelhed samt at jeg nu endeligt om længe for alvor kan komme i gang med at løbe og at jeg kan blive ved med at øde både distancen samt hastigheden uden at pådrage mig diverse former for skader.

Mit fjerde samt fjerdestørste ønske for år 2017 er … at jeg vil forsætte med at blive bedre og bedre til at nedprioritere at gøre samt være noget for andre og her mener jeg altså alle dem, der rent ud skrevet ikke betyder noget som helst for mig samt som kun er ude på at udnytte mig, samtidigt med jeg vil blive bedre og bedre til at tage hensyn til mig selv samt opprioritere mine egne behov og ønsker.

En atypisk onsdag morgen


Hverdagen.

Da vores vækkeur eller retter vores clockradio gik i gang i morges, valgte min elskede Skat at blive i sin seng, for han har stort set ikke sovet det meste af natten, da han har haft ondt i maven, diarre samt feber.

Så derfor føler han, at han godt kan tillade sig at tage en sygedag i dag, da hans krop har brug for søvn samt hvile til at komme ovenpå igen.