Dagsarkiv: torsdag, 5. januar 2017, 9:01

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:54 …

2017/01/05/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:45 …

2017/01/05/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:44 …

2017/01/05/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor himlen næsten er helt stjerneklar, udendørstemperaturen er minus 6,7 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i mit lille område af Roskilde, er vaskemaskinen i gang med dagens første samt eneste maskinfuld, knogler min Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge samt pakke billederne til nogle af indeværende måneds frygtelige mange manglende blogindlæg.

Hellige Tre Kongers aften


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Kongers aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I morgen er det Hellig Tre Konger eller trettende dag jul, som man sagde i det gamle danske bondesamfund, det vil altså sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved en kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor havde han meget mørk hud, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

I det gamle danske bondesamfund blev julen officielt afsluttet aften før Hellige Tre Kongers dag altså den 5. januar, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys, der blev stillet på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid mad, ligesom man gjorde det på både juleaften og nytårsaften. Disse tregrenede kongelys var børnenes helt store glæde, for der, hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt, når vægerne så brændte ned til stammen, lød der et mægtigt knald, der samtidigt puste lyset og dermed julen helt ud. Det var den tids nytårs kineser.

I det gamle danske bondesamfund når man gik i seng på Hellige Tre Kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De kæmpede for at holde sig vågne, så de kunne stå op ved midnatstid, hvor de så gik tre gange rundt om huset eller gården og det skulle være denne samme vej som Solen, imens de hver gang fremsagde et vers, der lyder som følgende …

"Jeg beder jer hellige konger tre, at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære".

Derefter gik de unge piger til ro i deres senge, men inden de lagde sig, placerede de et spejl under deres hovedpude. Dette spejl skulle sikre, at de fik den tilkommende at se i deres drømme.

Nu ville det jo samtidigt være rart at få lidt at vide om hans økonomiske stilling, og det kunne de da også godt få et godt varsel om. Så skulle pigen bare stille tre kopper på et lille bord ved siden af hendes seng, og hun skulle sørge for at fylde vand i den ene kop, mælk i den anden kop og øl eller vin i den tredje kop.

Om morgen på Hellige Tre Kongers dag skulle pigen så se efter, om der var drukket af en af kopperne. Var det sunket i koppen med vand, betød det, at den tilkommende ville være fattig, var det sunket i koppen med mælk, betød det, at den tilkommende ville være nogenlunde velstående, og var det sunket i koppen med øl eller vin, betød det, at den tilkommende ville være rig eller i hvert fald godt velstående. Enhver ung pige ønskede sig naturligvis, at den kommende ægtemand var velhavende.

I det gamle danske bondesamfund før bonden gik i seng Hellige Tre Kongers aften, smuttede han lige ud for at se op på nattehimlen og det skulle allerhelst være stjerneklart, for hvis det var overskyet, ville det nemlig ikke blive noget særligt godt år for bønnerne og ærterne, da de så ville blive små samt mislykkede.

En meget kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 6,2 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 6,7 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og himlen er næsten helt stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en køn, kold samt solrig vinterdag.