Dagsarkiv: søndag, 8. januar 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden søndag samt dermed også den allerførste hele weekend efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen og formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver blandt andet nået min Skat at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver samt at løbe 12,2 kilometer og jeg nåede blandt andet at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk samt putte dagrenovation og papir i de relevante containere, hvilket godt nok var svært, da hele affaldsskuret var godt tilrodet.

Da vi havde nydt vores frokost, kørte vi ind til Pouls nye lejlighed, hvor min Skat nåede at bore de nye huller til fastgøringen af reolerne i væggen, før vi kørte til Harald Nyborg i Big, hvor vi købte seks store skruetvinger, der blev brugt til at holde reolerne sammen, imens min Skat skurrede dem fast til væggen, hvorefter vi hjalpes ad med putte alt på plads i dem samt samle Pouls klædeskab og stille det på plads.

Da vi kom hjem, klarede min Skat nogle få praktiske opgaver via sin computer, imens jeg gik i bad samt fik ryddet til side, vasket op, tørret af og stillet på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, gik min Skat i bad, imens jeg klarede aftenens opvask, hvorefter min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2017/01/08/0401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 39. samt januar måneds og dermed også indeværende års ottende af slagsen over Herlev Ringvej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.

Så er stilen lige som lagt


Hverdagen.

I denne uge samt især i denne weekend er et par ved at flytte ind i en lejlighed i naboopgangen og de har allerede langt mere end bevist, hvilken holdninger de har overfor både deres naboer samt husorden, for de har brugt larmende elektrisk værktøj hver aften længe efter det tilladte tidspunkt, de har kørt vores små nye bærbuske ned med en bakkende trailer, de har parkeret deres to store varebiler samt deres ladvogn, hvor de reelt set ikke må parkeres, da de er til gene for dem, der ska ind og ud af deres garage og så er de kommet af med alt deres affald …

2017/01/08/0201.jpg

… der så godt nok skulle være kørt til Kare, og da de ikke kunne putte mere af det i de tre containere til dagrenovation, så brugte de bare resten af skurret.

Så efter min mening, har de nye naboer allerede sørget for at fortælle alle de omkringboende, at det er os og ikke dem, der skal rette ind.

Der er vist nogen, der lige skal have at vide, hvordan man opfører sig, men der er desværre ingen af dem, der burde gøre det, hvilket vil sige bebyggelsen administrator, formand eller varmemester, der vil påtage sig den opgave, dertil er de aller tre for konfliktsky.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2017/01/08/0101.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt fiskefrikadelle, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er minus 1,5 grader, blæser vinden med en meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tættet, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det lige nu støvregner, løber min Skat sin reduceret søndagstur, der er på 12,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag bare ikke havde fysik samt psykisk overskud til at løbe.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 39. samt januar måneds og dermed også indeværende års ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Jeg længes …


Hverdagen.

… bare noget så forbandet frygteligt meget efter sol og varme. Tidlige solopgange, lange solrige varme dage, der efterfølges af korte lune lyse nætter. Småfuglenes glade kvidder og skønne sang. Flagrende søde korte sommerkjoler og bare fødder i de lette sandaler.

Meget kort skrevet … hvorfor er der stadigvæk noget så forbandet lang tid til, det atter bliver forår samt især sommer her på vores breddegrader ?