Dagsarkiv: fredag, 27. januar 2017, 15:45

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… er min elskede Skat ved at køre hjem fra sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2017/01/27/1401.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg indtil videre løbet af indeværende måned har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Isdekorationer


Hverdagen.

Der findes simpelthen ingen absolut ingen, der på nogen som helst måde kan overgå eller bare komme på højde med Moder Naturs kreative evner, tag nu bare som et enkelt eksempel de flotte isblomster, hun her til morgen har dekoreret indersiden af vores altans vinduer med …

2017/01/27/1101.jpg

… det kræver da en vis form for både fingerfærdighed, iderigdom, kreativitet samt silde at danne noget så utroligt smukt og fuldstændigt unikt.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå helt skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 0,6 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i mit lille område af Roskilde, hænger dagens allerførste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på både vingetørrestativet og det lille vingeløse tørrestativ i stuen, er vaskemaskinen i gang med dagens anden samt sidste maskinfuld, knogler min elskede Skat på sit arbejde, hjælper altid meget hjælpsomme Piv mig med at spise min chokolade …

2017/01/27/1001.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne af dagens allerførste solstråler samt solopgang.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:38 …

2017/01/27/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:37 …

2017/01/27/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 58. samt januar måneds og dermed også indeværende års 27. af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:37 …

2017/01/27/0701.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.