Dagsarkiv: tirsdag, 31. januar 2017, 7:30

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tæt, udendørstemperaturen er plus 2,5 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet, knogler min Skat på sit arbejde og jeg sidder på en kontorstol lige ved siden af ham samt hækler på det igangværende projekt.

I dag er det sytten år siden …


Hverdagen.

min elskede Skat og jeg mødtes for allerførste gang. Det skete om formiddagen, da personalechefen i det firma, han er ansat i, viste mig rundt i forbindelse med en ansættelsessamtale, jeg var til. Denne samtale fandt sted dagen før, jeg skulle påbegynde et otter ugers vikariat som receptionist hos dem og jeg skulle lige nå at hilse på alle mine nye kollegaer, så jeg sådant bare nogenlunde viste, hvem de var og hvilke daglige arbejdsfunktioner de havde, så jeg bedre kunne fordele alle de mange forskellige daglige telefonopkald til de helt rigtige personer.

De otte uger gik meget hurtigt også selv om de endte med at blive til fjorten måneder.

🙂

Hvis der var en eller anden forudsigende person, der den dag havde fortalt min Skat og mig, at det ville ende med, at vi ville blive kærester, flytte sammen og så videre, så tror jeg helt ærligt ikke, at nogen af os havde troet på det, for det var altså simpelthen bare alt for langt ude, men sådant er der jo så meget …

🙂

Min Skat … jeg elsker dig helt vildt mega moster meget samt langt mere end det, hvis det er muligt, og det håber jeg, at du er klar over også selv om jeg måske ikke altid er lige god til at vise det.

🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂

En kold morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 2,2 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus 2,0 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, trist samt våd vinterdag.