Dagsarkiv: onsdag, 1. februar 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte onsdag samt dermed også den 23. hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 53 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka halvanden times tid, bogføre de sidste af sidste måneds kasseboner samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.

Aftenens menu


Hverdagen.

2017/02/01/0501.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skiver rugbrød.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 63. samt 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor vinden blæser med fire meter i sekundet, udendørstemperaturen er plus 1,6 grader og skyerne prøver på at holde sig tætte, hænger dagens to maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen, knogler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2017/02/01/0301.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af de sidste dage i sidste måned brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 63 samt 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Hvide og sorte hæklede grydelapper med sorte og hvide hunde


Hverdagen, Håndarbejde.

Igen i dag har jeg meget mildt skrevet lidt svært ved at komme i omdrejninger, så i stedet for at gå i gang med en af alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, jeg meget gerne skal nå i løbet af denne kolde onsdag morgen, så satte jeg mig rigtigt godt til rette i den ene af vores to sofaer, hvor jeg puttede mig under mit sorte hæklede hyggetæppe, imens jeg fik hæklet de afsluttende rækker helt vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på det andet par hvide og sorte grydelapper med sorte og hvide hunde …

2017/02/01/0201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt to nøgler hvidt ( farvenummer 01 ) og to nøgler sort ( farvenummer 43 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) samt en halv meter gult ( farvenummer 25825 ) 3 millimeter bredt satinbånd fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Goddag til februar 2017


Hverdagen.

I dag tager vi så i hvert fald ifølge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.

Indtil videre har det været en relativ mild vinter, vi har haft denne gang, eller måske følelses det are sådant, fordi vi ud over den sne, vi fik i starten af november måned, samt i slutningen af januars første uge og i løbet af januars anden uge, indtil videre er blevet skånet for både sne, slud samt frost i løbet af denne vinter og vi behøver altså ikke at få mere af denne slags i løbet af resten af indeværende vinter.

Endnu har vi her i Roskilde kun set meget lidt til de allerførste små søde meget tidlige forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, da kun nogle ganske få af dem er brudt igennem jordens overflade samtidigt med ingen af dem er sprunget ud, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgen de sidste par dage, for de har simpelthen mere end travlt med at søge efter føde, så de kan overleve ude i kulden.

Så her til morgen, hvor udendørstemperaturen lige nu er plus 1,5 grader her i Roskilde og vinden blæser med fire meter i sekundet, er der ikke lige frem noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald ifølge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om den lyse del af døgnet er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele lige nu stadigvæk er koldt derude, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdigligt meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at Solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den endeligt viser sig.