Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har været ret meget hjemme i løbet af de sidste små tre måneders tid samt at når jeg endelig har været hjemme, har jeg haft travlt med at indhente alle de mange meget forskellige praktiske opgaver, jeg er blevet frygteligt bagud med, for ting, som jeg normalt opdager ret hurtigt, har jeg fuldstændigt overset.

For eksempel så jeg før vores julekaktus store fine rød knop, da den var ved at åbne sig, og det er først her til morgen jeg har har opdaget, hvad denne kønne plante …

… der står foran vinduet i køkkenet, har gang i …

… og så mange blomster på så lille en stik skulle der ellers ikke være til at overse.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Blasius dag – Blæsemisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Blasius dag og det er den officielle mindedag for Blasius, der ifølge legende var biskop i Sebaste i Armenien og som sandsynligvis led martyrdøden under Kejser Licinius omfattende kristenforfølgelser i år 316.

Sankt Blasius er for øvrigt udnævnt til at være skytshelgen for alle former for hornblæser samt alle, der lider af sygdomme i halsen.

I det gamle danske bondesamfund anså man Sankt Blasius dag – Blæsemisse for at været årets allerførste forårsdag og ifølge folkeovertroen skal det allerhelst blæse på Sankt Blasius dag – Blæsemisse, da man troede, at blæsten vækker alle de dyr, der ligger i dvale samt at vinden vil blæse liv i alle de skabninger, der ligger i vinterdvale. For den gang troede man, at for eksempel svaler og viber, gemte sig på bunden af vandløb og søer om vinteren, da man slet ikke kunne forstille sig, at de forlod vores breddegrader om efteråret for at flyve sydpå.

På Sankt Blasius dag – Blæsemisse tog bonden et visk halm, hvorefter han lagde det på en snedrive eller en trappe, hvis halmvisken blæste væk, kunne han være helt rolig, for så ville fordret til dyrene nemt slå til til resten af vinteren, men blev halmvisken derimod liggende, så tydede det på, at foråret ville lade vente på sig og så skulle han prøve på at få det resterende foder til at skrække længere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må man ikke spinde på Blasius dag – Blæsemisse, for så vil huset tag blæse af, og rent faktisk må man slet ikke udfører nogen som helst former for arbejde med noget, der drejer rundt, for så vil kreaturerne løbe forvirret rundt lige indtil de segner omkuld af udmattelse.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 1,1 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i starten af februar måned.

Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, trist samt våd vinterdag.

… allerede nået til år 2017s 34. dag, 23. arbejdsdag samt femte fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets femte hele weekend samt kun 46 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.