Dagsarkiv: onsdag, 8. februar 2017, 10:15

Prins Hvidløg


Hverdagen.

Lige for tiden kan man få samlemærker til plysset grønskollinger, når man handler for et bestemt beløb hos Lidl. Det får os nu ikke til at købe mere hos Lidl, men når vi handler ind hos Lidl, så sørger vi for at få de mærker, købet har udløst. Hvilket jeg også har lokket Brian og Heidi til at gøre.

Der man skal bruge 50 mærker for at få en gratis grønskolling, blev min Skat og jeg enige om, at vi nøjes med at samle 20 mærker og så købe vi en grønskolling for 25,00 kroner, hvilket efter vores mening er en helt fin pris for en plysset størrelse.

Det er så efterhånden lykkedes for os at samle mærker til to plyssede grønskollinger, når vi gerne vil give 25,00 kroner for hver af dem, men de fire af dem, vi er allermest interesseret i, er så desværre allerede udsolgte i vores lokale Lide, så derfor gik jeg rundt om Lidl i Ballerup på vej ind til Poul.

Der var kun en af de fire grønskollinger, vi er allermest interesseret i, tilbage på butikkens hylde med grønskollinger, så nu har vi udvidet vores lille familie med Prins Hvidløg …

2017/02/08/0201.jpg

… der har kostet os 25,00 kroner, og han er der meget sød, som han sidder der samt smiler til fotografen, hvilket vil sige undertegnet.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det stadigvæk med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige under frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor sneen daler blidt, udendørstemperaturen er minus 2,2 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet, knogler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2017/02/08/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg indtil videre i løbet af indeværende måned har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Jeg har lige soldet …


Hverdagen.

… for inden jeg fik set samt tænkt mig om, var jeg kommet til at bestille diverse former for kreative hæfter og materialer for 279,60 kroner inklusiv forsendelse fra Karen Marie Klip & Papirs Netshop, de vil blive sendt til den nærmeste GLS Pakkeshop, hvilket vil sige Cirkel K på Søndre Ringvej.

Januar 2017s sold i tal


Hverdagen, Ænder.

Igen i år har jeg sat mig for, at jeg vil holde lidt mere øje med, hvad jeg i grunden bruger mine penge til og derfor har jeg oprettet et regneark til hver af de seks poster, jeg selv mener, er de største, og efter hver måned vil jeg så lige se lidt på tallene.

Ænder …
I løbet af januar måned 2017 kom fem nye ænder ind i mit liv, den dyreste af dem var en hvid porcelæns servietring, der kostede 20,00 kroner, og den billigste af dem var en lille bitte gul polystrone and, der sidder i et lille badekar, der kostede 2,00 kroner. Månedens udvidelse af min samling af ænder kostede sammenlagt 61,94 kroner.

Bøger …
I løbet af januar måned 2017 kom tretten nye bøger ind i mit liv, den dyreste af dem var Maria Hellebergs historiske roma "Kongens kvinder – Kvinderne bag Christian den 4", der kostede 79,95 kroner, og de to billigets af dem var Penny Vincenzis krimier "En ren skandale" samt "Ringe i vandet", der kostede 29,95 kroner per styk. Månedens udvidelse af min samling af bøger kostede sammenlagt 674,40 kroner.

Kreative materialer …
I løbet af januar måned 2017 nåede jeg at foretage fem ups, hvilket sammenlagt kom til at koste 177,50 kroner. Desværre har jeg endnu ikke nået at bruge noget af det.

Skildpadder …
I løbet af januar måned 2017 kom der kun en lille skildpadde i form af en lyserød “Teeny Tys Ty“ Shuffler plys skildpadde, der har fødselsdag den 2. december samt kostede 25,00 kroner, ind i mit liv. Månedens udvidelse af min samling af skildpadder kostede kun 25,00 kroner.

Tøj …
I løbet af januar måned 2017 nåede jeg at købe nitten stykker tøj. Det dyreste stykke var en grå kjole med hvidt grafisk tryk, der kostede 79,00 kroner, og de billigste stykker var tre par korte hvide løbesokker, der blev købt i en pakke, der kostede 20,00 kroner, hvilket vil sige, at hvert par sokker kom til at koste 6,66 kroner. Månedens udvidelse af min garderobe kostede sammenlagt 468,93 kroner.

Årstidspynt …
I løbet af januar måned 2016 nåede jeg at udvide min samling af pynt til efterår og Halloween med nul stykker, min samling af jule- og vinterpynt med nul stykker samt min samling af forårs- og påskepynt med tre meget små stykker. Månedens udvidelse af årstidspynt kostede sammenlagt 6,00 kroner.

En iskold morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 2,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til minus 2,4 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i starten af februar måned.

Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og sneen daler blidt, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, trist samt våd vinterdag.

Så er …


Hverdagen.

… vores altid meget effektive varmemester lige kørte ude af garagen med kæmpekosten og den helt store saltbøsse, hvilket vil sige, at han har monteret den roterende kost foran ejendommens traktor og den med top fyldte saltspredere bagpå den, hvorefter han begyndte morgens første køretur i vores bebyggelse, så alle dem, der skal ud af hoveddøren i løbet af morgenen, ikke komme til at falde på de rimfrost og sneglatte gangarealer.