Dagsarkiv: torsdag, 9. februar 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette torsdag samt dermed også den 29. hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler blidt, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:00 timer, da han stadigvæk har ondt i sin højre fod, droppede han dagens løbetur, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 52 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Søstrene Grenes, handle ind hos Jysk i Ro´s Have og Lidl, Lop It, hvor jeg købte et rapt salt- og pebersæt, samt Netto, hvor jeg blandt andet købet en plysset Olaf, på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2017/02/09/0501.jpg

… pomfrits, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili og knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Snail Mail eller ?


Hverdagen.

Onsdag den 14. december 2016 sendte jeg årets julegaver til den amerikanske del af min Skats familie fra postbutikken i Kvickly i Algade, jeg sendte de to små julegaver til min svigermor i en hvid forret kurvet som A-post, hvilket kostede mig 50,00 kroner, og de to små julegaver til Zoë, den lille julegave til Todd samt den lille julegave til Kathy i en hvid forret kuvert som A-post, hvilket kostede mig 100,00 korner. Jeg fik for øvrigt at vide, at når de to breve blev sendt om A-post, så ville de være fremme hos modtagerne inden jul, da det højst ville tage fem hverdage for dem at nå frem.

Onsdag den 25. januar 2017 sendte jeg årets to små fødselsgaver til Zoë i en hvid forret kurvet som A-post, hvilket kostede mig 50,00 kroner. Jeg fik for øvrigt igen at vide, at når brevet blev sendt om A-post, så ville det være fremme hos modtageren om højst fem hverdage.

Min svigermor modtog brevet med sidste års to små julegaver i onsdags altså den 1. februar 2017, hvilket vil sige, at det har været undervejs i 48 dage, Kathy modtog brevet med Zoë to små fødselsdagsgaver i mandags, hvilket vil sige, at det har været undervejs i tolv dage og i forgårs modtog hun brevet med hendes, Todds og Zoës sammenlagt fire små julegaver fra sidste år, hvilket vil sige, at det har værets undervejs i 55 dage.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan de tre breve er kommet fra Roskilde i Danmark til Washington i USA, jeg mener, måske er de blevet fragte af en langsomtflyvende brevdue, men jeg føler mig lidt snydt, når jeg har betalt fuld A-post-porto for at være sikker på, at de to julebreve skal nå fem før juleaften 2016 og de så har været over halvanden måneds tid om at nå frem.

Dagens sold


Hverdagen.

Fjerde stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe en lille plysset udgave af Olaf …

2017/02/09/0201.jpg

… der var sat ned fra 59,00 kroner til 29,00 kroner.

Det sner …


Hverdagen.

… forsat og desværre er det stadigvæk med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er minus 3,6 grader, ser ud til at blive liggende.