Dagsarkiv: søndag, 19. marts 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tolvte søndag samt dermed også den elvte hele weekend efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige helt almindelige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi i morges hyggede os med at jeg åbnede mine seks fødselsdagsgaver samt læste mine tre fødselsdagskort og i eftermiddags hyggede vi os med at lægge et lille puslespil, min Skat er kommet lidt videre med begge de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fire stykke tøj, hvilket var to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverst midterst hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Der pusles


Hverdagen.

Jeg har altid rigtigt godt kunne lide at lægge puslespil, da jeg synes, det er sjovt at se, hvordan motivet kommer frem efterhånden som brikkerne kommer på plads samtidigt med jeg finder det afslappende samt hyggeligt og til al held har min Skat det på lige præcist den samme måde.

Da vi begge to trængte til at foretage os noget hyggeligt sammen, der ikke tager alt for lang tid, så fandt jeg et puslespil frem, som vi gik i gang med at lægge og selv om vi endnu ikke er nået så langt med det …

2017/03/19/1401.jpg

… så tror jeg, at vi nok skal nå at få det helt færdigt, før vi går i gang med tilberedningen af aftenens menu.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det igen med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Dagens høst


Hverdagen, Ænder.

Inden jeg smører samt spiser min frokost, kan jeg lige nå at vise jer mine fødselsdagsgaver, der igen i år er lutter dejlige ting.

Jeg startede med at åbne de fem spændende pakker fra min Skat og de indeholdte henholdsvis en rigtigt skøn Indian Runners Duck figur …

2017/03/19/1201.jpg

… med en and og dens to ællinger, en plysset Anders And i motorsportsoutfit …

2017/03/19/1202.jpg

… samt en plysset Andersin And i motorsportsoutfit …

2017/03/19/1203.jpg

… og jeg har på fornemmelsen, at de kommer til at gøre alle vores fartglade skildpadder selskab, hver gang der er Formel 1 i fjernsynet.

Jeg fik også et broderikit til et billede med en svømmende and og en sejlende kanin …

2017/03/19/1204.jpg

… samt et broderikit til et billede med en stående and og en kanin, der sidder i et påskeæg …

2017/03/19/1205.jpg

… samt en stor plysse Nimo …

2017/03/19/1206.jpg

… sammen med lovning på, at vi i løbet af indeværende år skal nå at besøge mindst et akvarium, samt dette søde fødselsdagskort …

2017/03/19/1207.jpg

… og hvad der står i det, behøver I vist ikke at få at vide.

Af familien i Fakse fik jeg dette fødselsdagskort …

2017/03/19/1208.jpg

… hvori der blandt andet står, at jeg får mine fødselsdagsgaver fra dem, når Wivi og jeg som aftalt ses den 10. april 2017.

Af Poul fik jeg disse to super søde næsten helt nyknækkende polystrone ællinger …

2017/03/19/1209.jpg

… der allerede har fundet ud af, de de skal bo på mit skrivebord, det jeg så ikke helt enig med dem i.

Af familien i Jyderup fik jeg dette rappe fødselsdagskort …

2017/03/19/1210.jpg

… hvori der blandt andet står, at jeg får mine fødselsdagsgaver fra dem, når Heidi og jeg som aftalt ses den 7. april 2017.

Morgens høst


Hverdagen, Ænder.

… ser sådant ud …

2017/03/19/1101.jpg

… og nu hvor jeg har nået at spise min morgenmad, drikke min morgenthe, læse de tre fødselsdagskort samt pakke de seks dejlige fødselsdagsgaver helt ud og det var nogle virkelige flotte, skønne samt meget spændende ting, de indeholdt, mangler jeg kun at rydde op samt sortere i alt det her …

2017/03/19/1102.jpg

… for det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg klipper de reelle stykker gavepapir fra de stykker gavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til indpakningen af nogle af de helt små af de gaver, vi selv skal give væk.

Dertil kommer, at papemballagen skal i containeren til pap, så rent faktisk er det jo stort set kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til dagrenovationen, da de tilhører kategorien "småt og brændbart".

🙂

Tak til min elskede Skat, familien i Fakse altså Wivi og Christian, familien i Jyderup altså Brian, Heidi og Nicolai samt Poul for alle de dejlige gaver og kort, jeg blev glad for samt kan bruge det hele.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:54 …

2017/03/19/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.