Dagsarkiv: søndag, 26. marts 2017, 17:15

Forkælelse


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for det er trods alt søndag samt dermed stadigvæk weekend, så derfor nyder vi lige nu, hver sin Creme Brulee isdessert med karamelsauce samt puddersukker …

2017/03/26/0601.jpg

… før vi forsætter med dagens mange meget forskellige praktisk opgaver.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Da min elskede Skat og jeg handlede ind hos Netto på Københavnsvej, hoppede denne rappe forårsgule plyssede størrelse …

2017/03/26/0501.jpg

… lige pludselig ned i vores indkøbskurv og da den purre nægtede at forlade indkøbskurven, da den mente, at den skulle med os hjem, så var vi jo lige som nødt til at købe den, så dermed kom vi til at solde for 35,00 kroner.

Hvid hæklet karklud version 2


Hverdagen, Håndarbejde.

I løbet af morgen har jeg nået at hækle denne hvide karklud …

2017/03/26/0201.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået et antal masker op samt hæklet et antal rækker med halvstangmasker, og jeg har brugt lidt under et nøgle hvidt ( farvenummer 17041 ) Anna & Claras Cotton ( 100% bomuld ) fra Søstrene Grenes samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Forsat tåget


Hverdagen.

Den meget tætte triste grå tåge over vores område af Roskilde både i retning mod Holbækmotorvejen …

2017/03/26/0101.jpg

… i retning mod Astersvej …

2017/03/26/0102.jpg

… samt i retning mod stamvejen …

2017/03/26/0103.jpg

… set fra badeværelset åbne vindue, spærrer stadigvæk for den opgående sol.

Lille Nikon og jeg fotograferede dette indlægs tre billeder via det åbne vindue i badeværelset klokken lige præcist 8:06, da udendørstemperaturen var plus 3,3 grad og vinden blæste med kun tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 85. samt både forårets og marts måneds 26. af slagsen over Astersvej forsvandt i den tætte triste grå tåge, der lige nu ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde.

Så er …


Hverdagen.

… vi sørme allerede nået til årets allerførste Formel 1 løb, så siden klokken 5:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets allerførste Formel 1 løb, der køres på Melbourne Grand Prix Circuit i Australien, første klokken 7:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Sommertid


Hverdagen.

Klokken 2:00 i nat blev der hugget en hel time fra os, som vi først får tilbage igen i slutningen af oktober måned i år, når vi igen går over til normaltid, og når vi så endeligt langt om længe får vores time tilbage er det helt uden nogen som helst former for renter eller andre former for tillæg.

Jeg har helt ærligt aldrig forstået meningen med dette "ændring af tiden cirkus", da jeg er så naiv, at jeg tror, det er fuldstændigt lige meget, om man bruger strøm til oplysning af boliger, kontoer, veje med mere om morgen eller om aften, for det kommer nok til at belaste miljøet lige meget uanset hvilket tidspunkt af døgnet, man bruger strøm til den slags.

Til gengæld kan jeg se, at vi igen her til morgen kommer til at skulle spilde mindst en times tid, som helt sikkert godt kunne være blevet brugt til noget langt hyggeligere og sjovere, end at skulle stille alle vores ure om fra normaltid til sommertid.

Dertil kommer så, at mit indre ur ikke bare lige kan omstilles ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, men derimod nok kommer til at skulle bruge de traditionelle to til tre uger, før det har fundet ud af, at nu er klokken en hele time mere, end det klokkeslæt mit indre ur har skulle tro klokken var de sidste fem måneder.