Dagsarkiv: mandag, 10. april 2017, 6:50

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:05 …

2017/04/10/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Påskeharerne


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tredje lille udklip fra og i dag handler det om påskeharerne

2017/04/10/0001.jpg

… der først blev en fast del af den nordiske forårs- og påsketradition i begyndelsen af 1900-tallet.

I det gamle danske bondesamfund blev harer betragtet som onde og ulykkebringende dyr, for den gang troede man fuldt samt fast på, at Fanden, heksene og andre onde væsner ofte optrådte i hareskikkelse.

Det var først for cirka hundrede år siden, at man så småt begyndte at acceptere harerne og kaninerne som forårs- samt påskesymboler, og påskeharerne eller kaninerne, der kommer med chokolade-, lakrids- eller sukkeræg, er med meget stor sandsynlighed kommet hoppende til Norden fra Tyskland.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets fjortende hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed tager min Skat og jeg officielt hul på vores otte dage lange påskeferie i dag, men rent faktisk gjorde vi det allerede i fedags, da min Skat kom hjem fra arbejdet.