… årets 104., forårets 45. og april måneds fjortende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 6:44 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt friskbælget ærter.

… altså vores regnskovsskildpadde samt alle dens plyssede artsfæller har allerede samlet sig foran vores fjernsyn …

… for de har nemlig hørt, at der er bilræs i form af Formel 1 i det både i morgen og i overmorgen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det syvende lille udklip fra og i dag handler det om langfredag.

Det var om fredagen, Jesus blev korsfæstet, og det var en meget anstrengende, hård samt lang dag for ham. Det er derfor, at denne fredag hedder langfredag. Dagen blev derfor i gamle dage betragtet som årets allermest strengeste fastedag og den var for øvrigt også den næstsidste dag i fasten.

I det gamle danske bondesamfund måtte man ikke fremstille noget med sine hænder langfredag, for hvis man for eksempel tillod sig at brodere, hækle, karte, kniple, spinde, strikke eller sy langfredag, så var det helt sikkert samt vist, at man ville få bulne fingre.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis det drypper fra træerne langfredags morgen, kan bonden roligt give rigeligt foder til sine dyr, men hvis det derimod ikke dryppe fra træerne langfredags morgen, så skal bonden spare på dyrenes folder, for så bliver det meget småt med det inden sommeren kommer.

Man plejede også at sige: "At regn langfredag spår et koldt forår samt en dårlig rughøst" og "langfredags mørke med tåge, da må vi hjertelig vor Gud anråbe, men bliver den klar, da får vi et godt samt frugtbart år".

Langfredag er officiel dansk flagdag dog på halv stang på grund af alt det sørgelige, der skete for Jesus denne dag og den er for øvrigt høj helligdag i både Danmark, Norge samt Sverige.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag og ifølge legenden var de to brødre to af den romerske kirkes tidlige martyrer, der omkring år 230 blev henrettet for sin kristne tro.

Lige indtil kristendommen og dermed også den kristne kirkes kalender for alvor havde vundet indpas i Danmark, inddelte man året i to cirka lige store halvdele nemlig henholdsvis sommerhalvåret, der blev indledt den 14. april, samt vinterhalvåret, der blev indledt den 14. oktober, og derfor hed Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag i mange år også sommerdag.

I den gamle danske bondesamfund havde man et mundheld, der hed: "At Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dags tø giver bonden hø", og da det jo almindeligvis er begyndt at være tøvejr i Danmark i midten af april måned, kunne det godt tyde på, at dette vejrvarsel måske stammen fra Norge eller Sverige, hvoraf store dele jo på det tidspunkt i historien var en del af det danske rige.

End videre plagede man også at sige: "At sådant som vejret er på Sankt Triburtius og Sankt Valerianus dag således vil det være de næste syv uger", så lad os håbe, at vi får rigtigt flot og lunt vejr i dag.

… allerede nået til år 2017s 104. dag samt femtende fredag, der også er årets langfredag, så derfor har min Skat og jeg allerede taget hul på årets femtende weekend, der også er den resterende del af vores ti dage lange påskeferie.