Den ene …

… af vores to voksblomsters allerførste blomsterklase …

… samt anden blomsterklase …

… i denne opgang er stadigvæk helt frisk er se på og i løbet af eftermiddagen er den tredje af dens blomsterklaser …

… så sprunget ud.

🙂

Traditionen tro så vil den anden …

… af vores to voksblomster også meget gerne have lidt opmærksomhed, så derfor har den ladet denne fine blomsterklase …

… åbne sig i løbet af efterdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for det er trods alt lørdag, så derfor nyder vi lige nu, hver sin lille portion chokoladeis …

… før vi forsætter med at udføre de sidste af denne lørdags mange meget forskellige praktiske opgaver.

Imens min Skat kørte vores lille bil ud af dens garage, fotograferede jeg disse flotte mælkebøtter …

… der strålede om kap med selveste Solen.

Jeg ved udemærket godt, at mælkebøtter af nok alle andre end lige præcist mig anses for at være ukrudt og dermed også total uønskede, men jeg elsker dem og de er nok min så absolute yngling af alle de mange meget forskellige former for så kaldte vilde blomster.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt rosiner.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 14,3 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale lørdagstur, der er på 11,0 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab.

Jeg er rent ud skrevet holdt helt op med at tælle, hvor mange gange det efterhånden er, at jeg har måtte starte helt forfra med at løbe og dermed også hvor mange gange det er, jeg har kunne glæde mig over, at nu er jeg endeligt langt om længe nået op på at kunne løbe 1.000 meter, men det ændrer dog ikke på, jeg i dag for tredje gang i denne uge samt for sjette gang efter min over seks måneder lange højst ufrivillige løbepause har klaret at løbe 1.000 meter altså en hel kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejs.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for lidt over syv og et kvart års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det allerførste af mine delmål, der er 20% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 400% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt sommersalat.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Ante Portams dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Johannes Ante Portams dag og dagen er officiel mindedag for evangelisten Johannes, der ifølge legenden på mirakuløs vis slap med livet i behold, da den romerske kejsers bødler uden for Roms porte ville drukne ham i et kar med kogende olie, men helt uden nogen som helst former for skader rejste Johannes sig efterfølgende helt uskadt fra det varme bad.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis gøgene ikke dukkede op på vores breddegrader på Sankt Markus dag, så vil de helt sikkert gøre det på Johannes Ante Portams dag.

… årets 126., forårets 67. og maj måneds sjette af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.