… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvi skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 14,4 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale mandagstur, der er på 7,2 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 12,6 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens første maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, er vaskemaskine i gang med dagens anden samt sidste vask, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe billederne til sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg.

… det er i dag mandag den 5. juni 2017, der jo også er Grundlovsdag og Fars dag, i tidsrummet fra klokken 9:00 til klokken cirka 16:00 den legendariske samt nu for længst nedlagte motorsportsbane Roskilde Rings 62 års jubilæum og Det Virtuelle Museum – Roskilde Ring 2 års fødselsdag bliver markeret med blandt andet paradekørsels med biler samt motorcykler, der er så gamle, at de i teorien kunne have haft kørt på Roskilde Ring i den periode, hvor den blev brugt til motorløb.

Der er gratis adgang til arrangementet, der finder sted i Roskilde Ring ved indgangene fra Søndre Ringvej.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Anden pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året allerførste skovtur og det gjorde man også i de så kaldte gode gamle dage, hvor der var trængsel på alle de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets allermest travleste tidspunkter af året for sporvognspersonalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, der gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne ellers var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne langt fra var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne, fordi han mente, det var en alt for løssluppen samt upassende måde at te sig på i en højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- samt skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, der kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets "sommer-i-byen" traditioner, hvor man tog "majgrønt" i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab samt i procession.

Selvom byfolkenes bøgegrene dog var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag dem den samme nemlig at tage sommeren med hjem samt at vise den frem.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er det ikke godt, hvis pinsen byder på vestenvind, da den bringer stærk regn, som vil varer ved i syv uger samtidigt med det helt generelt tegner dårligt for årets vækstsæson.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må det helst slet ikke regne i løbet af pinsen, for pinseregn bliver efterfulgt af tørke, der som reglen vil varer til Sankt Hans.

End videre så er også godt at tjekke løvspringet på både ask og eg, for springer eg før ask, går sommeren i vask, men springer ask før eg, bliver sommer bleg ( læs: solrig ).

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fars dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fars dag blev indført i Norden i 1930erne, helt præcist i Sverige i 1931 og i Danmark fire år senere i 1935. I Sverige valgte man, at Fars Dag skulle falder på den tredje søndag i juni, men i Danmark blev dagen lagt sammen med Grundlovsdag og det har den så været lige siden.

Det vil sige, faktisk holdt Fars dag for en kort bemærkning flyttedag til den anden søndag i november, hvor den lå i nogle ganske få år. Dette skyldtes en kreds af nordiske handelsfolk, der mente, at tidspunktet et halvt år efter Mors dag lå mere bekvemt og dermed kunne komme til at give lidt mere omsætning i tiden før juleræset for alvor sætter ind. Flytningen af Fars dag slog dog ikke rigtigt igennem her i Danmark, lige som den gjorde det i Sverige, hvor man nu holder Fars dag den anden søndag i november hver år.

Præcist lige som med Mors dag er også Fars dag en mærkedag, der blev opfundet af en enkeltperson, da dens ophavskvinde er amerikaneren Sonora B. Dodd, hendes Far, der hed Henry Jackson Smart, havde været veteran i den amerikanske borgerkrig, før han blev bonde. Han blev enkemand, da hans kone – altså Sonoras mor – døde i barselssengen med deres sjette barn og han blev derfor alene om ansvaret for både den lille ny samt de fem større børn og han klarede at passe dem alle seks samtidigt med han passede deres lille farm, der lå i starten Washington.

Som voksen fik Sonora B. Dodd ideen til Fars dag og da hendes far var født i juni måned, valgte hun, at det skulle være i den måned Fars dag skulle ligge. Den allerførste Fars dag fandt sted den 19. juni 1910 i byen Spokane, der ligger i starten Washington. I 1926 blev der dannet en national Fars dag komite i New York og i 1956 anerkendte Kongressen dagen, der i 1972 blev gjort til officiel helligdag den tredje søndag i juni hver år i USA, da præsident Richard Nixon underskrev en erklæring derom.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Grundlovsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Grundlovsdag falder altid den 5. juni, da det var den 5. juni 1849 den allerførste danske Grundlov blev underskrevet af Frederik Den Syvende.

Grundlovsdagen er nok det tætteste, danskerne kommer på at have en nationaldag også selvom vi måske ikke gør helt så meget ud af den, som for eksempel nordmændene gør med deres 17. maj, markeres dagen dog alligevel på flere måder.

Allerede i årene lige efter Grundlovens indførelse i 1849, blev årsdagen markeret som en særlig, nationalt præget festdag, hvorpå der blev afholdt friluftsmøder og stævner, men også aviserne markerede dagen for eksempel med digte til friheden samt loven, og billeder af Frederik Den Syvende eller andre af dem, der var implicerede i Grundlovens underskrivelse, blev publiceret i aviserne samt på flyveblade.

Oprindeligt var Grundlovsdag en festdag for demokratiet, de politiske partier holdt i fællesskab, men senere er det dog blevet helt almindeligt, at dagen bruges til partipolitiske arrangementer.

Selvom der er tale om en politisk festdag, var det tidligere helt almindeligt, at der også arrangeredes bal eller lignende, når den mere seriøse del af dagen var vel overstået.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt bacon.

Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:10 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.