Dagsarkiv: lørdag, 19. august 2017, 20:10

Aftenens menu …


Hverdagen.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2017/08/19/1801.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( bacon, der er klippet i små tern, en rest medister, der er skrået i små tern, og hakket svinekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fintsnittet rød peberfrugt ), kogte grønne bønner og crispy majs, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Vores lille åndehul


Hverdagen.

Min Skat og jeg trængte til at gå en lille tur samt have lidt kærestetid, så derfor gik vi via skoven over til dammen …

2017/08/19/1701.jpg

… hvor vi hilste på ænderne, før vi gik hjemad via kolonihaveområdet, hvor vi hilste på samt talte lidt med vores under-underbo, og skoven.

Hvor er det altså bare noget så “sjovt” …


Hverdagen.

… at finde ud af, at den liter letmælk, jeg i går lagde på køleskabet øverste hylde, var utæt, hvilket så gav det resultat, at hele køleskabet inklusiv dets indhold i dag var smurt ind i letmælk.

Det tog min Skat og mig i fællesskab en lille times tid at tømme køleskabet samt få vasket og tørret det af indvendigt samt få vasket og tørret det af dets indhold, der ikke havde taget skade af den løbende letmælk, samt få det puttet på plads i køleskabet igen.

Som Tøsedrengen sang: "Så gik der tid med det, vi fik noget at bruge tiden til …".

Forkælelse


Hverdagen.

Min elskede Skat synes, at vi skal forkæles, for der er jo trods alt lørdag og dermed weekend, så derfor har han lige lunet to af Nettos dessertpandekager …

2017/08/19/1601.jpg

… der vil blive nydt sammen med lidt sirup, til os hver.

Dagens frokost …


Hverdagen.

… var rendyrket forkælelse …

2017/08/19/1501.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 17,5 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale lørdagstur, der er på 10,0 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt to nektariner …

2017/08/19/1401.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selskab.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen.

I går havde Netto på Holbækvej tilbud på peberfrugter, så man fik tre peberfrugter for 9,00 kroner, derfor købte jeg tre hold altså de ni peberfrugter …

2017/08/19/1301.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …

2017/08/19/1302.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste ni gange vi skal bruge en fintsnittet peberfrugt til en gryde-, pande -eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de ni poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Så har jeg lige fået hæklet de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den niende tynde råhvide karklud …

2017/08/19/1201.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:44 …

2017/08/19/1101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.