Månedsarkiv: september 2017

Badeænder samt ænder til bad


Hverdagen, Ænder.

Min Skat og jeg er stadigvæk så tilpas naive eller skal jeg måske hellere kalde det optimistiske, at vi håber, at vi næste år kan gå i gang med den næste opgave i forbindelse med den helt store omfattende total renovering af vores lille lejlighed, hvilket betyder, at vi skal have tømt vores stue.

Så derfor har jeg lige været på andejagt eller retter jeg har lige prøvet på at finde samt efterfølgende samle alle de badeænder samt ænder til bad, der er kommet ind i mit liv, siden jeg sideste gang pakkende den slags ned, på vores seng …

2017/09/19/0101.jpg

… før jeg begynder at pakke dem ned i den klare 35 liters Really Useful plastik Box, der også kan ses på billedet.

Det er ikke fordi jeg på nogen som helst måde er blevet bare en lille bitte smule træt af min mange dejlige badeænder samt ænder til bad, at jeg er nu igen pakker de sidste ankommen af slagsen væk, men ene og alene fordi min Skat og jeg håber på, at vi kan komme til at bruge største delen af næste års sommerferie på at komme lidt videre med istandsættelsen af vores lille lejlighed og så skal vi ikke have en flok rappe størrelse til at forstyrre os ved at gå eller stå i vejen.

En kølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 8,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus 7,6 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores lille område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kølig samt solrig sensommerdag.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 38. mandag og dermed også den 36. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 2.000 meter hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg løb 600 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle kassebonerne fra sidste uge i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 86 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl, Lop It, hvor jeg foretog årets 62. ups, og Netto på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det mindste af de to igangværende projekter.