Månedsarkiv: september 2017

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Så har jeg lige fået hæklet de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den fjerde tynde råhvide karklud …

2017/09/18/0201.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor det så meget småt er begyndt at blive lyst udenfor, udendørstemperaturen er plus 4,1 grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min Skat ved at køre til sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2017/09/18/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Dagens morgenmad …


Hverdagen.

… bliver tunet, så derfor består den af …

2017/09/18/0001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

En kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 4,0 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 5,2 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, hvilket burde være realistisk i midten af september måned.

Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med kun en meter i sekundet og himlen over vores lille område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kold samt solrig sensommerdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets 37. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 38. søndag og dermed også den syvende hele weekend efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige helt almindelige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi har nået at hente nogle ting fra det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, handle ind hos Lidl og Netto på Københavnsvej, Rema 1000 i Ro´s Have, Føtex på Ro´s Torv samt Aldi på Søndre Ringvej, hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt se dagens Formel 1 løbe inklusiv både op og nedtakten til det.

Min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med de to store igangværende oprydningsopgaver samt plukke tomater og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverest midterste hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, vande alle potteplanterne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det mindste af de to igangværende projekter.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… årets 260. samt både efterårets og september måneds syttende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist nedbørstungt gråt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.