Månedsarkiv: oktober 2017

Halloween 2017


Hverdagen, Ænder.

Halloween er min så absolutte ynglings højtid, så derfor er det frygteligt så mega monster uhyggeligt lidt, jeg igen i år har nået at få pynte op til efterår- samt Halloween, for rent faktisk er der kun blevet pyntet op i stuen, hvor en lille blandet flok …

2017/10/31/0201.jpg

… i form af tre græskar, et spøgelse og to svampe, har samlet sin under lysestagen, min elskede Skat fremstillede i metalsløjd i folkeskolen.

Den lille rappe plyssede flok …

2017/10/31/0202.jpg

… der holder til på det delvis sammenklappet vingetørrestativ har fået besøg af en træt edderkop …

2017/10/31/0203.jpg

… samt et grinende græskar …

2017/10/31/0204.jpg

… og Rappe har fået en fin heksehat …

2017/10/31/0205.jpg

… men det er så desværre også alt, hvad der er af Halloweenpynt hos os i år.

Halloween


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Halloween, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Uhyggen er så småt ved at sænke sig over os, for i aften er det Halloween.

I morgen den første november er det Halloween eller på gammelt dansk Alle Helgenes dag og dermed er det om aften den sidste dag i oktober altså i aften, at vi kan fejre Halloweenaften eller på dansk Alle Helgenes aften.

Selv om året har 365 dage og skudår har 366 dage samt hver eneste af alle disse dage har navn efter en bestemt helgen, er der langt fra dage nok til, at alle helgenerne kan få en dag helt for sig selv. Så allerede da den kristne kirke kun var nogle ganske få århundreder gammel, begyndte der at blive helgentrængsel og derfor indførte pave Bonifacius den tredje omkring år 610 efter Kristi fødsel en helt speciel højtid nemlig Alle Helgens dag og på denne dag skal man mindes alle de mange hellige mænd samt kvinder, der ikke har fået en helt personlig dag i den officielle kalender.

I gamle dage markerede overgangen fra oktober til november vinterens kommen og mange steder var der skiftedag for tyende. Samtidig besluttede man sig for, hvem der skulle have bytyren i den forstående vinter, og der blev holdt alle helgensgilder rundt omkring i landsbyerne. Om natten ved Halloween lod man sig spå og de unge spillede forskellige former for spil for at finde ud af hvem, der blev deres tilkommende.

Ved indførelsen af den danske helligdagsreform den 20. oktober 1770 afstraffede Johan Friedrich Struensen Alle Helgenes dag som officiel helligdag og han henlagde den til den første november, senere blev det så ændret til den første søndag i november.

Ifølge den gamle danske folkeovertro er alle genfærd, hekse samt mørkets øvrige kræfter løs denne ene aften hvert eneste år og en irsk legende fortæller om Jack, en mand hvis skæbne var, at han i al evighed skulle går rundt i hele verden med sin lysende græskarlygte i hånden, hvilket er grunden til, at vi den dag i dag fremstiller lygter af udhulede græskar. I det gamle danske bondesamfund blev disse lygter dog fremstillet af udhulede roer, da man den gang ikke kendte til græskar på vores breddegrader.

Ordet Halloween er engelsk og kommer af All hallows eeven, det vil sige alle helgenes aften, og Halloween er en meget gammel højtid i England. For allerede for flere århundrede siden troede kelterne, at ånderne og spøgelserne var allermest aktive denne ene nat hver eneste år.

Halloween fejres især i de engelsktalende lande og nok allermest i USA ved at børnene klæder sig ud samt gå rundt til alle nabohusene og beder eller rettere tigger om søde sager: "Trick or treat", hvilket kan oversættes til "Slik eller ballade", for ellers vil de lave ballade, ganske lige som børnene gør det herhjemme til Fastelavn, og mange steder er langt de fleste af husene smukt udsmykket lige som der rundt omkring står flotte sjovt udskårne græskar i form af spøgelsefjæs for at holde alt det onde samt uhyggelige sådant lidt på afstand.

Med dette herlige billede …

2017/10/31/0101.jpg

… af et chokoladespisende spøgelse, vil jeg ønske alle en rigtigt Happy Halloween uanset om I fejrer den eller ej.

En kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 1,3 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i starten af november måned.

Vinden har i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med to meter i sekundet og himlen over vores lille område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kølig samt solrig efterårsdag.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 44. mandag og dermed også den 66. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi mine 2.000 meter, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle kassebonerne fra sidste uge i et regneark, klare indpakningen af en lille gave, vaske og stryge to maskinfulde altså 80 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det mindste af de to igangværende projekter.

Hvor kan jeg sove ?


Hverdagen.

Da vejret for alvor er blevet efterårsagtigt med blæst samt meget lave temperaturer, er diverse små flyvende størrelser begyndt at søge indenfor i deres søgen efter et godt sted, hvor de kan overvinter samt få en god lang vintersøvn, så de kan nå at blive friske og vel udhvilet inden foråret med alle dets praktiske opgaver ankommer til vores breddegader.

Det er nok også tilfældet med den lille søde guldøje …

2017/10/30/2801.jpg

… der lige nu er travlt beskæftiget med at gå aftentur på en af køkkenet fire vægge og min Skat, den og jeg har indgået en aftale, der gå ud på, at hvis den finder et godt sovested samt hvis den ikke snorker alt for højlydt, så lade vi være med at vække den i utide.
 
 
Bonusinformation …
Guldøjerne er nyttedyr og da vi gerne vil havde glæde af dem på altanen, så de kan være med til at passe på næste års plantepusser, så giver vi dem gerne husly om vinteren og det kan godt være, at vi inden næste efterår skal have bygget samt opsat et lille insekthotel på vores altan.