Dagsarkiv: tirsdag, 7. november 2017, 7:47

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:42 …

2017/11/07/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:42 …

2017/11/07/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lyseblåt hæklet pyntehalstørklæde


Håndarbejde.

Så har jeg lige nået at hækle de sidste tolv rækker samt hæfte de to medfølgende ender på dette lyseblå pyntehalstørklæde …

2017/11/07/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, det er hæklet efter, og jeg har kun brugt et nøgle lyseblåt ( farvenummer 67033 ) Järbo Garn Junior ( 70% akryl og 30% polyamid ) med en løbelænge på cirka 168 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 6,0.

Sankt Engelbrechts dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Engelbrechts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Engelbrechts dag og dagen er officiel mindedag for en grevesøn, der med hjælp fra sin indflydelsesrige familie blev provst alle­rede som 13-årig og domprovst som 14-årig.

Som 30-årig blev Engelbrecht ved egen fortjeneste, ærkebiskop af Köln. Han gik ind for de nye ordener af tiggermunke og han bekæm­pede energisk det udbredte administrative misbrug inden for kirken. Dette skaffede ham ganske som forventet desværre rigtigt mange fjender både indenfor kirken samt adelen.

Blandt andet havde Engelbrecht fået sin nevø grev Frederik af Isenburg afskediget ved nonneklosteret i Essen, da nevøen som administrator af nonneklostret havde beriget sig økonomisk på nonnernes bekostning. Nevøen sammensvor sig derefter med andre utilfredse adelsmænd og overfaldt sammen med sine soldater Engelbrecht under en visitationsrejse på denne dag i år 1225, overfaldet endte med at Engelbrechts blev myrdet.

Engelbrect blev begravet i Köln domkirken den 24. februar 1226 efter ordre fra kardinal Conrad af Urach, hvilket skete med et pavelige legat, der erklærede Engelbrect for martyr, da han døde under forsvaret af nonnerne efter ordre fra kardinal Conrad af Urach.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogle former for varsler i forbindelse med Sankt Engelbrechts dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kold morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 1,3 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 1,5 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i starten af november måned.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og himlen over vores lille område af Roskilde er næsten hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kølig samt delvis solrig efterårsdag.