… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:22 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.

Wivi skal til undersøgelse på Roskilde Sygehus Øjenafdeling i dag, bagefter kommer hun så rundt om mig, imens Christian bliver siddende i deres bil, for at aflevere de få småting, hun har til mig, samt hente det, jeg har til dem, så derfor har jeg lige samlet de få småting …

… hun skal have med sig, når hun går herfra, så vi forhåbentlig ikke kommer til at glemme noget af det, på vores seng og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt saltkød.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 7,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 7,6 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, iskold, solfattig samt måske også snerig og våd vinterdag.

… og så var årets ottende hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er fire hele arbejdsuger altså i alt kun tyve arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.