Dagsarkiv: torsdag, 1. marts 2018, 6:30

I dag er det 72 år siden …


Hverdagen.

… min svigermor eller Mom, som hun fortrækker at blive kaldt, blev født, så min Skat og jeg har begge to startet dagens arbejde ved computeren med at sende hende en lille fødselsdagshilsen samt ønske hende en rigtigt god dag med masser af spændende gaver, glade minder og solskin sammen med dem, der står hende nærmest.

I dag er det fjorten år siden …


Hverdagen.

min Skat og jeg endeligt langt om længe kunne flytte sammen her i vores lejlighed i Roskilde. Dermed var det definitivt slut med at have en "hverdagsbolig" i Herlev og en "fritidsbolig" i Roskilde. De sidste par år havde vi nu opholdt os næsten lige meget begge steder og allermest på Holbækmotorvejen, sådant følte vi det i hvert fald selv.

Min elskede Skat jeg elsker dig og jeg håber ikke, at du på nogen som helt måde har fortrudt, at du flyttede sammen med mine "få" ænder og mig eller retter at du lod mine "få" ænder og mig flytte ind hos dig. For selv om jeg hele tiden har følt, at vi flyttede sammen i vores lejlighed, så var den jo rent faktisk din lejlighed fra start af, men det var jo så også før, vi gik i gang med at ændre ret så kraftig på dens indretning blandt ved at give den et splinternyt køkken samt total renovere arbejdsværelset og soveværelset.

I dag begynder foråret 2018 …


Hverdagen.

… eller rettere … i dag starter foråret i hvert fald ifølge kalenderen.

Her til morgen ligger et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække over mit område af Roskilde og jeg tvivler på, at foråret nu også sådant for alvor kommer til at starte i dag, for selv om de helt små meget tidligere forårsbebuder i form af erantisser er begyndt at blomstrer, så er udendørstemperaturen her mit lille område af Roskilde lige nu minus 6,8 grader og meteorologerne hos DMI lover sibirisk kulde samt masser af nedbør i form af sne i den kommende uges tid.

På den anden side så alene det, at den lyse del af dagene er begyndt at blive længere og jeg flere gange i løbet af den sidste uge tids har hørt, diverse af kvarteret små fugle synge til den opstående sol hyldest, får mig til at tro på, at foråret nok trods alt er på vej til vores breddegrader også selv om det igen i år ankommer alt for samt slet ikke til tiden altså i dag.

En grå samt ishammerende kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 6,9 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 8,1 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, iskold, solfattig samt måske også snerig og våd forårsdag, hvilket ikke er nogen god start på det så længe ventet forår.