Dagsarkiv: søndag, 1. april 2018, 21:45

Lille hvid hæklet kanin med gul sløjfe


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle samt montere denne lille hvide kanin …

2018/04/01/1001.jpg

… samt dette lille gule bånd …

2018/04/01/1002.jpg

… så den lille kanin …

2018/04/01/1003.jpg

… kan pynte sig med en stor sløjfe …

2018/04/01/1004.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt cirka otte gram hvidt hvidt ( farvenummer WHITE ) Line ( 100% bomuld ) fra Netto, cirka et gram gult ( farvenummer 05 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, en pink ( farvenummer 570188 ) og to sorte ( farvenummer 570049 ) tjekkiske rocaillesperler med en diameter på cirka 2,50 millimeter fra Panduro Hobby, cirka ti gram fyld fra en monteringspude fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende søndag og dermed også den niende samt næstsidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge, klaring af diverse små praktisk huslige opgaver samt blive færdigt med det igangværende puslespil.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfulde altså 17 stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste midterste hylde i mit klædeskab samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer også, at vi begge to har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2018/04/01/0901.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, en godt krydderet paneret stegt skinkeschnitzel, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:14 …

2018/04/01/0701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:14 …

2018/04/01/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 1,3 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens to maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges mange manglende blogindlæg.