Dagsarkiv: mandag, 16. april 2018, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sekstende mandag samt dermed også den tiende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 9,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse e-mails, skrive diverse små blogindlæg, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 90 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 106., forårets 47. og april måneds sekstende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2018/04/16/0401.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket svinekød med maximalt 10% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen ihærdigt prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 14,2 grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, løber min Skat sin hel normal mandagstur, der er på ti kilometer og jeg "hygger" mig igen med migræne.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2018/04/16/0301.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Forsat meget tåget


Hverdagen.

Den meget tætte triste grå tåge over vores område af Roskilde både i retning mod stamvejen …

2018/04/16/0201.jpg

… i retning mod Astersvej …

2018/04/16/0202.jpg

… samt i retning mod Holbækmotorvejen …

2018/04/16/0203.jpg

… set fra badeværelset åbne vindue, spærrer stadigvæk for Solens stråler.

Da Mini Nikon og jeg fotograferede dette indlægs tre billeder via det åbne vindue i badeværelset klokken lige præcist 8:52, var udendørstemperaturen plus 6,6 grad og vinden blæste med kun to meter i sekundet her i vores område af Roskilde.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen ikke kan trænge igennem tågen, der ligger som en tung dyne, udendørstemperaturen er plus 5,7 grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knogler min Skat på sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2018/04/16/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… årets 106., forårets 47. og april måneds sekstende af slagsen over Astersvej forsvandt i denne tætte triste kedelige grå tåge, der lige nu ligger som en tung dyne over mit lille område af Roskilde.

Halvvejs


Hverdagen.

Officielt varer foråret jo ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at foråret begynder den 1. marts samt slutte den 31. maj. Dermed varer foråret 92 dag.

Da vi i dag er nået til den 16. april 2018, betyder det så, at vi i dag i hvert fald ifølge kalenderen officielt er kommet igennem dette forårs første halvdel samt at vi i dag tager hul på dette forårs sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået lige præcist halvvejs igennem dette forår.

🙂

Nu ved jeg udemærket godt, at foråret ikke har en kalender samt at det ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores breddegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når dette forår indtil videre har været relativ længe om at ankomme til vores breddegrader, at sommeren så til gengæld vil få love til at ankomme lidt tidligere til vores breddegrader i år.

Det vil i hvert flad efter min mening ikke gøre spor, hvis vi får en rigtigt lang samt især meget solrig og varm sommer i år, for jeg længes virkeligt noget så frygteligt efter lys, sol og især varme.