Dagsarkiv: søndag, 16. september 2018, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 37. søndag og dermed også den syvende hele weekend efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver. Ved 8:00 tiden tog vi os sammen til at klare dagens indkøbstur, der bragte os til Lidl og Netto på Københavnsvej, og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at se dagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det, min Skat har blandt andet nået at komme et lille stykke videre med den ene af de tre store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså syv stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverst midterst hylde i mit klædeskab, blive færdigt med den igangværende bog samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… årets 259. samt både efterårets og september måneds sekstende af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder først på aftenen åbnede for himlens meget store sluser.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2018/09/16/0701.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegte baconomsvøbte farsruller, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Det er meget muligt …


Hverdagen.

… at jeg både i går og i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske og huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse hele Colin Harrisons krimi “Mrs. Corbetts sidste ønske” …

2018/09/16/0601.jpg

jeg købte den 6. september i år, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Så er …


Hverdagen.

… vi sørme allerede nået til årets femtende Formel 1 løb, så siden klokken 12:45 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets femtende Formel 1 løb, der køres på Marina Bay Street Circuit i Singapore, første klokken 14:10, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:13 …

2018/09/16/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:13 …

2018/09/16/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 259. samt både efterårets og september måneds sekstende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:12 …

2018/09/16/0101.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.