Dagsarkiv: fredag, 21. september 2018, 6:00

Sankt Matthæus dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Matthæus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Matthæus dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Matthæus. Rent faktisk ved man ved ikke ret meget om ham ud over, at han oprindeligt var tolder og at han efter Jesus opfordring blev en af hans tolv disciple samt at han også er en af de fire evangelister.

Ifølge en legende led Sankt Matthæus martyrdøden i Etiopien og ifølge en anden legende døde han i Persien, men hvilken af dem, der er den rigtige, eller om han døde på en hel tredje måde, har jeg via mine kilder ikke kunnet finde ud af.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund skal vejret helst skal være fint på Sankt Matthæus dag, da det betyder, at frugthøsten det efterfølgende år vil blive hel speciel god.

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 15,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 16,0 grader, så mon ikke at vi er så heldige igen i dag, at den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, solfattig samt måske også våd sensommerdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2018s 264. dag samt 38. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 38. hele weekend.