Dagsarkiv: lørdag, 22. september 2018, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 38. lørdag og dermed også den femtende fridag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse praktiske opgaver, da vi blandt andet har nået at løbe, for først løb vi mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb otte kilometer samt tage afsked med årets plantepusser ude på altanen.

Min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de tre store igangværende oprydningsopgaver samt skrive nogle rettelser til den konverteringssoftware han bruger til at overføre indlæg fra den oprindelige udgave af min blog til den nye udgave af min blog og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at vi begge to har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2018/09/22/1901.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød med maximalt 12% fedt, fintsnittet rød peberfrugt og fintsnittede blommecherrytomater …

2018/09/22/1902.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:41 …

2018/09/22/1701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:41 …

2018/09/22/1601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… årets 265. samt både efterårets og september måneds 22. af slagsens over Køgevej klokken lige præcist 18:40 …

2018/09/22/1401.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

Farvel til årets plantepusser


Hverdagen.

Så fik jeg lige taget mig sammen til at sige: “Farvel” til årets plantepusser ude på altanen, så nu har vi to klare plastik affaldsposer med rodberiget jord samt en klar plastik affaldspose med plantedele …

2018/09/22/1301.jpg

… stående, der skal fragtes over til vores under-underboers kolonihave eller til ARGO.

Forkælelse


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse bare en lille bitte smule, for det er trods alt lørdag samt dermed weekend, så derfor nyder vi lige nu hvert sit stykke rigtigt godt snasket chokoladekage …

2018/09/22/1101.jpg

… før vi forsætter med løsningen af de lidt mere fornuftige samt praktiske opgaver, vi har sat os for, at vi som minimum skal nå i løbet af denne weekend.