Dagsarkiv: fredag, 19. oktober 2018, 8:41

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 292., efterårets 49. og oktober måneds nittende af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:35 …

2018/10/19/0701.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

En højst uventet gave


Hverdagen, Ænder.

Ganske som vi havde aftalt, så ankom Heidi ved cirka 7:30 tiden og hun havde en højst uventet god-bedring-med-hånden-gave …

2018/10/19/0601.jpg

… med til mig. Det viste sig, at den indholdte denne skønne siddende sart lysegule velour and …

2018/10/19/0602.jpg

… der allerede har afsat et fodspor i mit hjerte, et lille glas …

2018/10/19/0603.jpg

… med 102 gule plastik knapper i forskellige størrelser samt en supersød nøglering …

2018/10/19/0604.jpg

… der så nok aldrig vil blive brugt til at andet end at hænge til hygge samt pynt på min opslagstavle.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:35 …

2018/10/19/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige et par småting


Hverdagen.

Hvis alt går, som vi har aftalt samt planlagt, så besøger Heidi mig i dag, så derfor har jeg lige samlet alt det, jeg har til hende på vores seng …

2018/10/19/0101.jpg

… så jeg forhåbentlig ikke kommer til at glemme at give Heidi noget af det og egentligt så er det jo utroligt, at nogle få småting virkeligt kan fylde så meget samt at der allerede er så meget til hende igen, da det kun er tre uger siden, hun sidst besøgte mig.

Sankt Balthasars dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Balthasars dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Balthasars dag og dagen er officiel mindedag for den ene af de tre visemænd, der ifølge en legende fra middelalderen via en kraftig lysende stjerne på himlen fandt det nyfødte Jesusbarn i en krybe i en stald lidt udenfor Jerusalem.

Ligeledes ifølge den omtalte legende var Balthasars medbragte gave til den nyfødte frelser røgelse og da Balthasar på diverse former for malerier samt tegninger af denne hændelse som oftest fremstilles som en gammel mand i en lang pelskåbe, er han efterfølgende blevet skytshelgen for buntmagerne.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Balthasars dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.