Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:19 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… vinterens 34. og januar måned samt dermed også indeværende års tredje af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:19 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:11 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:11 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:10 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.

Den allerførste af et kalenderårs tolv måneder er januar, der også er den allerførste af et kalenderårs måneder, der har 31 dagen, og den er opkaldt efter den romerske gud Janus, der ifølge legenden har to hoveder. Det ene hoved ser fremad mod det nye år og det andet hoved ser tilbage på det gamle år.

Janus har sin faste plads i helligdommen Forum Romanum, hvorfra han i krigstid kan holde øje med både Vest- og Østporten eller Nord- og Sydporten på samme tid.

Allerede i år 153 før vores tidsregning gjorde romerne januar til årets allerførste måned og dermed blev marts måned, der er opkaldt efter krigsguden med samme navn, der indtil da havde været årets allerførste måned, gjort til årets tredje af slagsen.

I Danmark har januar måned været et kalenderårs allerførste måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede og nogle steder det 18. århundrede, så derfor kan ældre årstalsangivelse afvige med op til et år.

I det gamle danske bondesamfund hed januar måned også glugmåned og ordet glug, måneden var opkaldt efter, betyder kikhul og det kikhul, der hentydes til, er selvfølgelig det nye års start.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også højalderens tid, da det påstås, at personer, der er født i løbet af januar måned, lever længere end gennemsnittet, men hvorvidt det har noget på sig, ved jeg ikke noget om.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er januar måned også en virkelig god måned at forelske sig i og det kan måske skyldes, at januar måned i den græske kalender også kaldes for ægteskabsmåneden.

Selvfølgelig findes der også flere varsler for januar måned for eksempel er mildt vejr i januar ikke noget godt varsel for den kommende vækstsæson, lige som en mild januar varsel frost i både marts og april måned, da det påstås, at hvis januar og februar måned er milde, så bliver marts og april måned strenge.

I det gamle danske bondesamfund påstod man også, at meget regn i januar måned gør marken bar samt at en tør januar giver en våd juli.

Så selv om det ikke er særligt behageligt med streng kulde samt masser af frost og sne i januar måned, så skal vi nu alligevel glæde os over det, hvis det altså kommer, for kraftig snefald i januar varsler en rigtigt god høst og det betyder samtidigt, at vi får et lunt samt mildt forår. Vi kan jo så altid glæde os over, at der ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund altid vil komme mindst en dag med tøvejr imellem jul og kyndelmisse, der jo falder den 2. februar.

Endeligt er der også et varsel fra den kristne kirkes side af, der hedder: “Lad blot vor Herre råde i år, for det gjorde Han så godt i fjor”.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 1,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til minus 0,7 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.