Dagsarkiv: mandag, 14. januar 2019, 6:00

I hi


Hverdagen.

Jeg har simpelthen bare aldrig været fan af januar måned, da jeg finder den både alt for kedelig, kold samt mørk og jeg bliver det nok aldrig.

Jeg finder januar måned kedelig … fordi jeg mangler alt hyggen samt især lyset, der var fremme til jul.

Jeg finder januar måned kold … fordi frost, slud samt sne bare aldrig har været mig.

Og jeg finder januar måned mørk fordi jeg længes efter Solens dejlige livgivende lune lyse stråler samt især de lange lyse varme dage, der efterfølges af korte lune lyse nætter.

Hvis jeg havde mulighed for at gøre det, så gik jeg i hi, men det har jeg så desværre ikke og derfor nøjes jeg med at putte mig under et lunt hæklet tæppe i et hjørne af den ene af vores to sofaer, der er jo lige som slet ikke plads til mig i den anden af dem, da den er godt fyldt op af diverse plyssede ænder, der klumper sig sammen for at holde varmen, og så gemmer jeg mig væk med snude godt begravet i en spændende bog eller med hænderne travlt beskæftige med et udfordrende håndarbejde.

En blæsende kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 1,2 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 1,7 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.

Vinden blæser forsat med ti meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets anden hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er tretten hele arbejdsuger altså i alt kun 65 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.