Dagsarkiv: mandag, 21. januar 2019, 6:45

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor det stadigvæk er helt mørkt udenfor, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er minus 0,5 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2019/01/21/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

41.000 …


Hverdagen, Ænder.

… er ikke et danske postnummer, men det er derimod antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste tolv år, ni måned samt tre ugers tid har nået at skrive på min blog.

Imens jeg nød min morgenmad, prøvede jeg sådant bare for sjovt skyld at trykke på knappen Statistik og dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 41.113 indlæg på den, hvilket vil sige, at dette indlæg er nummer 41.114.

Den Internationale Krammedag


Hverdagen.

“Kram mig !”

“Vil du ikke nok give mig et kram !”

“Og gerne et af de helt store varme af slagsen !”

Sådant siger den allermindste af de snemænd …

2019/01/21/0101.jpg

… der normalt står under vores juletræ. Så hver gang min Skat og jeg kommer forbi den lille krammeønskede størrelse, så opfylder vi hans ønske samtidigt med vi jo så får et kram af ham.

Det er der også helt vildt skønt at få et kram og især hvis det bliver givet af en, man holde af. Så måske skulle vi allesammen i anledning af, det er Den Internationale Krammedag i dag, giver alle dem, vi holder af, et ekstra stort varmt kram.

Den Internationale Krammedag blev opfundet i midten af 1980erne af den amerikanske præst Kevin Zaborney fra Clio i Michigan, da han gerne ville gøre en indsats for, at hans hæmmede landsmænd skal dele flere følelser offentligt og det håbede han på, Den Internationale Krammedag ville ændre på og det på trods af han egentligt selv troede, at hans idé ville mislykkes.

Kevin Zaborney lagde Den Internationale Krammedag den 21. januar, da det er sådant cirka rundt regnet lige midt i årets allerkoldeste og allermørkeste måned samt imellem alle festligheder i forbindelse med jul og nytår samt Alle Hjerternes dag og Sankt Valentine.

Den Internationale Krammedag var første gang medtaget i Chases Kalender i 1986, hvilket nok mest af alt skyldes, at en af Kevin Zabornes venner er barnebarn af indehaveren af det forlag, der udgiver den.

Efterfølgende er den 21. januar blevet offentligt anerkendt som Den National Krammedag i hele USA og i løbet af de seneste år har blandt andre Bulgarien, Canada, England, Rusland samt Tyskland taget Den Internationale Krammedag til sig og forhåbentligt bliver den endnu mere udbredt rundt omkring i hele verden i løbet af de nærmeste år.

For selv om Den Internationale Krammedag er opfundet af en præst, så har den intet religiøst budskab, da dens eneste budskab er, at vi alle samme skal blive lidt bedre til at vise vores følelser samt kramme dem, vi holde af.

En iskold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 0,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 0,9 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets tredje hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er tolv hele arbejdsuger altså i alt kun 60 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.