Dagsarkiv: mandag, 22. april 2019, 9:00

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens første maskinefuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet samt der lille vingeløse tørrestativ ude på altanen, er vaskemaskinen i gang med dagens anden vask, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe nogle flere af billederne til indeværende måneds frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive nogle af dem.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og altid lidt for hjælpsomme Piv

2019/04/22/0501.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:23 …

2019/04/22/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:23 …

2019/04/22/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Anden Påskedag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tiende samt allersidste lille udklip fra og i dag handler det om anden påskedag.

Det var om mandagen, kirken tog en gammel hedensk tradition til sig, i det at man ved at velsigne afgrøderne samt maden, lige som de gamle hedninger gjorde det, ville sikre sig, at det ville blive et rigtigt godt høstår.

I middelalderen blev nylagte æg fint dekoreret, før de blev båret ind i Guds hus til præstens velsignelse.

I det gamle danske bondesamfund blev anden påskedag og tredje påskedag, der i dag ikke længere er en officiel helligdag i Danmark, da Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee i 1770 besluttede, at tredje påskedag sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770, mærkeret med kirkegang samt efterfølgende stille sysler.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med både anden og tredje påskedag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Anden påskedag er officiel helligdag i både Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Jordens dag


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Jordens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For at gøre opmærksom på verdens mere og mere tiltagende miljøproblemer startede man traditionen med Jordens dag op i USA den 22. april 1970, hvilket er årsagen til, at man lige siden den dag har markeret Jordens dag på lige netop denne dato hver år.

I Danmark blev der taget forskellige former for initiativer i forbindelse med Jordens dag i løbet af 1980erne og nogle af disse initiativer blev genoptaget i slutningen af 1990erne.

Hele grundideen bag Jordens dag er, at vi alle som en denne ene dag om året skal stoppe op samt tænke over, om vi nu rent faktisk også gør nok for at medvirke til, at vi alle sammen får en fremtid uden de helt store miljømæssige problemer samt om vi er i stand til at ændre så meget på vores daglige vaner, at vi helt kan undgå at nye miljømæssige problemer opstår.

Bortset fra at jeg synes, det er noget, vi alle som en bør handle ud fra i det daglige og ikke kun en enkelt gang om året, så er det jo en virkelig god ide. For vi skal alle som en huske på, at når det gælder miljøet … så skal man altid huske at tænke globalt samt sørger for at handle lokalt.

En kold samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tre grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fire grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kølig samt måske solrig forårsdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var år 2019s sekstende weekend og de ni første dage af årets ti dage lange påskeferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er der kun en dag tilbage af årets påskeferie, til gengæld kan vi jo så glæde os over, at der forhåbentlig kun er fire hele arbejdsdage tilbage, før min Skat og jeg kan tage hul på den næste weekend.