Dagsarkiv: mandag, 8. juli 2019, 21:18

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 21:10 …

2019/07/08/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 27. mandag samt dermed også den sekstende hverdag efter vores atten dage lange forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 1.800 meter, hvorefter min Skat løb 7,4 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg løb 300 meter, før jeg satte mig foran min computer.

Bagefter støvsugede min Skat meget hurtigt hele lejligheden samt vaskede gulvet i entreen og køkkenet, imens jeg lige fik tørret støv af på de ting, der stadigvæk står i entreen, så vi lige fik fjernet det allerværste af det meget fine lag tyndt hvidt støv, der lagde sig over alt i vores lejlighed under udskiftningen af vores hoveddør.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 61 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2019/07/08/0801.jpg

… kartoffeldippers, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili og knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj delvis klar blå himmel, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, støvsuger min elskede Skat og jeg tørrer støv af, så vi kan få fjernte det meste af det støv, der lagde sig under udskiftningen af vores hoveddør.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj delvis klar blå himmel, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2019/07/08/0701.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på 9,2 kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj delvis klar blå himmel, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin normale mandagstur på 7,4 kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2019/07/08/0601.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.800 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selskab.